Povl Dissings sange lever videre på Kappelborg
SKAGEN: I 2022 døde Povl Dissing, men hans sange lever videre.
Lørdag aften kan de nemlig opleves på Kulturhus Kappelborg, når sønnerne Rasmus og Jonas Dissing sammen med Povl Dissings mangeårige musikalske følgesvend, Las, lægger vejen forbi Skagen med Povls Sange.
De tre er hen over efteråret på turné med sangene fra den store musikalske arv, Povl Dissing efterlod sig, da han døde i sommeren 2022. Det er sange, de kender indefra, men som i dag også har fået deres eget liv hos trioen.
- Vi har arvet sangene, og de er på en måde blevet vores nu, siger Rasmus Dissing.
Koncerten bevæger sig gennem både Povl Dissings eget liv og en stor del af dansk musikhistorie. Publikum kommer med tilbage til de sange, han selv fik med hjemmefra, og videre gennem sømandsviser, Laus Bengtsons blomstrende ballader og de rejsendes sange.
Også fortolkninger af Shel Silverstein og musikken fra årene med blandt andre Benny Holst, Peter Thorup og Burning Red Ivanhoe er en del af den musikalske rejse.
Det bliver altså ikke kun et genhør med Povl Dissings sange, men også en aften med fortællingen om den musik, han selv bar med sig og siden gav videre.
Povls Sange kan opleves lørdag aften 26. september på Kulturhus Kappelborg i Skagen.
Billetter kan købes på Kappelborgs hjemmeside.