Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bjergløb i Katsig: Er dine ben klar til 1000 højdemeter?

07. oktober 2026 kl. 16.03

FREDERIKSHAVN: Blot 10 kilometer vest for Frederikshavn i Katsig Bakker finder du et fantastisk kuperet naturområde, som netop nu byder på alle efterårets smukke farver. Den oplevelse vil Ole Lind, der driver Læsø Event, gerne dele med en flok løbeentusiaster, og derfor arrangerer han Katsig Bakker Trail søndag 18. oktober med start klokken 10.30.

Det kuperede terræn omfatter både gammel bøgeskov, flotte lyngbakker og den mest idylliske skovsø. Løbet foregår på små stier og veje. Ruten er tydeligt markeret med små flag hele vejen rundt. Hver runde er 4 kilometer og indebærer 162 meters stigning.

Du kan tage op til syv runder inden for en maksimal tid på 3 timer. Du vælger altså helt selv, hvor mange kilometer og højdemeter du vil have i benene denne søndag i Katsig Bakker. Hvis du vil have over 1.000 meters stigning, er det muligt.

Du er også hjertelig velkommen som walker. Der er depot i målområdet og dermed også hver gang, du starter på en ny runde.

Vi byder på en sandwich og en drik til alle i mål samt den flotte bjergløbsmedalje, alt sammen inkluderet i startafgiften. Prisen er den samme, lige meget hvor langt du vælger at løbe, og vi udbyder kun 100 pladser til salg.

Tilmelding senest 10. oktober på sportstiming.dk

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste