Se billederne: Rekordstort antal deltagere løb i høj solskin i Skagen
SKAGEN: Sidste år måtte Skagens store maratonløb aflyses i sidste øjeblik på grund af vejret, da en orkan lagde vejen om Skagen på netop løbsdagen.
I år var det som om, vejrguderne undskyldte.
For denne første lørdag i oktober var meget tæt på sommerlig med temperaturer meget tæt på 20 grader, næsten ingen vind og høj solskin.
Det betød rigtig mange mennesker ikke kun på ruterne, hvor de rekordmange deltagere løb. men også langs ruterne, i gågaden og på havnen.
Og i start- og målområderne summede der ligeledes af mennesker.
Rekordmange 5100 løbere var tilmeldt årets udgave, hvor der blev løbet både maraton, halvmaraton, walk’n’talk, som også er en halvmaraton, Grenen Trail, ti kilometer og fem kilometer.
Næste år finder Skagen Marathon sted lørdag den 2. oktober.
Du kan desuden også læse en anden historie fra årets Skagen Marathon.
Den handler om Leah, der ikke kan gå - men sammen med Sten kan hun løbe. Den kan du tilgå her.