Ugens Spørgsmål
I snart et år har corona-pandemien hærget. Forleden blev den danske nedlukning forlænget til den 7. februar. Og intet tyder på, at restriktionerne stopper dér. Spørgsmålet er da også, om en tilbagevenden til en normal hverdag ligger lige for, eller om det har lange udsigter. Vi bad nogle borgere komme med deres bud.
Flemming Lindemann
- Jeg tror, det bliver i år. Mon ikke, vi er tilbage lige efter sommerferien?! Det håber jeg i hvert fald.
Helle Lund Jensen
- Jeg vælger at tro, at det bliver i år. Jeg er i hvert fald begyndt at kigge efter rejser. Jeg savner virkelig det at kunne rejse.
Nanna Sørig Sørensen
- Det tror jeg desværre ikke. Jeg er bange for, at det trækker ud og at det ikke bliver i år. Jeg gider ikke spekulere på sommerferie og lignende.
Conny Hansen
- Det bliver absolut ikke foreløbig. Jeg tænker, at vi risikerer at skulle trækkes med corona i flere år. Først om 3 år tror jeg, at vi kan rejse normalt igen.