Seneste nyt
Billede beskrivelse

Røde Kors har travlt og brug for flere frivillige

26. august 2026 kl. 06.03

HJALLERUP/DRONNINGLUND. - Det går rigtig godt.

Sådan lyder det fra formanden for Røde Kors Dronninglund-Hjallerup, Hans Jørgen Dalum.

- På vores bestyrelsesmøde forleden kunne vi med stor tilfredshed konstatere, at der er fuld fart på overalt med masser af sociale aktiviteter. Der er faktisk netop åbnet to nye, som vi kalder ”Café Familie” og ”Små Fællesskaber”. 

Herudover går det fint i vores tre butikker med pæne overskud til brug for velgørenhed både lokalt, nationalt og internationalt. Kort sagt er vi i god gænge. Vi har i alle vores aktiviteter fokus på det gode sociale fællesskab. Det skal være og er spændende og hyggeligt at være frivillig hos os.

Åbent Hus

- Vi skal især i butikkerne løbende sikre den fornødne bemanding og søger derfor nye frivillige, der vil være med i fællesskabet. Vi afholder hen over de kommende uger åbent hus i de tre butikker. Målet at skaffe flere frivillige, fortæller formanden.

Hos Kontormøbler i Hjallerup sker det 28. august og 1. september. I butikken på Bakken 4. og 8. september og i afdelingen i Dronninglund 11. og 15. september. Alle steder kl. 15 til 17.

Der bydes alle tre steder på kaffe og kage.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste