Ris morgen, middag og aften

BRØNDERSLEV/JAPAN: Så er jeg tilbage på iCLA. Maj blev skudt i gang med Golden Week, som er en uges tvungen ferie i slut april og start maj, hvor japanerne fejrer fire nationale helligdage. I år var Golden Week faktisk endnu længere end normalt pga. kejserskiftet.

Min Golden Week blev til seks dage i den traditionelle by Kyoto sammen med Louise, Laura og Camilla. Kyoto var Japans hovedstad indtil 1864, da den sidste shogun, Tokugawa Yoshinobu, trak sig og gav den totale magt til kejseren, Ninko. Kyoto er en meget traditionel by sammenlignet med andre storbyer i Japan. Der er f.eks. lavet restriktioner i forhold til, hvilke farver bygningerne må have, så byen beholder dens neutrale udseende. Derudover er der templer over det hele. Vi besøgte f.eks. Fushimi Inari Shrine, som har over 1000 torii gates (de orange porte) og Kinkakuji Tempel (The Golden Pavilion), som efter sigende skulle huse Buddhas aske. Ved de forskellige templer kunne man finde folk i flotte kimonoer, som er nationaldragten i Japan. Vi nåede også en afslapningsdag i Kurama Onsen. En onsen er en badefacilitet med naturlige varme kilder.

Efter vores tur til Kyoto rejste de andre videre mod Osaka, mens jeg rejste mod Tokyo sammen med Fernanda. Vi tog en lille hyggetur, hvor vi fik set Asakusa området, som er kendt for deres meget farverige tempel Sensoji. Her fik jeg lov til at lege guide for Fernanda, da jeg allerede har besøgt templet for to år siden med min bror.

Endelig var det tilbage til hverdagen. Selvom det er rart at rejse, så er det også rart at komme hjem til iCLA og falde tilbage i rutinerne, som jeg har fået kreeret i løbet af de sidste to måneder.

Tilbage til hverdagen

Min hverdag herovre ligner til forveksling, den jeg havde hjemme i Brønderslev. Stå op, spis morgenmad, gå til time, spis frokost, gå til time, gå ”hjem”, spis aftensmad og gå i seng. Det er dog med et bette twist. Yoghurt, rugbrød og kartofler er for eksempel udskiftet med ris, ris og ris. Det vil sige ris til morgenmad, til frokost og selvfølgelig til aftensmad. Rent faktisk hedder morgenmad, frokost og aftensmad - (asa), (hiru) og (bangohan) - på japansk, og det betyder direkte oversat ”morgenris”, ”middagsris” og ”aftensris”. Min japansklærer fortalte mig, at det simpelthen er fordi, de altid spiser ris til deres måltider.

Min undervisning har også fået et par japanske elementer. Jeg har for eksempel japansk, hvilket betyder, at jeg er gået i gang med at terpe japanske tegn og gloser, så jeg kan blive bedre til at læse, skrive og snakke japansk. Derudover er judo også blevet en del af min hverdag. Det er på ingen måder i nærheden af at være lige så fantastisk som gymnastik, men det hjælper på at udfylde mit behov for at bevæge mig og samtidig opleve en typisk japansk sport. Min sensei (judounderviser) har lagt mærke til, at jeg er gymnast. Jeg ruller anderledes end de andre, er mere smidig og vigtigst af alt jeg strækker mine fodled. Det har resulteret i, at jeg har fået kælenavnet ”Shintaisou” og det betyder ”rytmisk gymnastik” på japansk. Judoundervisningen foregår selvfølgelig kun på japansk, og da mine japanske sprogkundskaber kun lige rækker til det mest basale, er det ret udfordrende. Heldigvis har jeg nogle dejlige medstuderende, som gerne oversætter. Sensei bruger også en del fagter og tegn, så lidt kan jeg opfange.

Anderledes oplevelser

Min hverdag herovre byder også på anderledes oplevelser. Jeg har f.eks. meldt mig som gruppeleder til English Immersion Day. Det var en event med i alt 80 børn, som blev delt ind i fem grupper. Hver gruppe havde 4 gruppeledere. I pingvingruppe (min gruppe) var gruppelederne Khue fra Vietnam, Rio fra Japan, Julien fra Frankrig og mig. Formålet med eventen er at forbedre børnenes engelsk gennem lege og interaktion på engelsk. Gruppelederne skulle også fortælle en historie fra eller om deres land. Jeg valgte at fortælle dem historier om de nordiske guder. Dog var denne aktivitet lige før frokost, så jeg tror, de var mere interesseret i at få deres madpakker end i at høre om Odin og Thor.

Det er helt ufatteligt for mig, at der allerede er gået to måneder af min tid her i Japan og at der kun er to tilbage. Det virker pludselig som om, jeg har travlt med at nå alting, før det er forbi. Det har så resulteret i, at nærmest hver weekend i juni og juli snart er fyldt op med aktiviteter, og min væg er fyldt med post-it-notes med andre aktiviteter, som jeg også skal nå. De farlige midterm essays er også lige rundt om hjørnet, så det er med at få balanceret sjov og skole ordentligt.