Mindeord

Byrådsmedlem Poul Erik Andreasen , Dronninglund har skrevet mindeord om tidligere beskæftigelseskonsulent Gunnar Christensen, Aagade, Asaa, som er død 79 år.

I nytåret fik jeg meddelelsen om at Gunnar Christensen var død. Det skete to dage før nytår på Hjørring Sygehus, hvor corona sammen med en astma føjede Gunnar til den lange liste af ofre for coronaen. Det var så det, vil nogen sige, men Gunnar fortjener at få ristet en rune over sit liv og virke.

Gunnar levede hele sit liv i Asaa. Han var ikke født med en guldske i munden, men voksede op hos bedsteforældrene i Søndergade, som det nogle kalder et uægte barn og andre et elskovsbarn. I leg på Søndergade krydsedes vore veje første gang. Det skulle langtfra blive sidste gang.

Efter skolen kom Gunnar i lære i Brugsen i Asaa og ældre Asaa-boere husker Gunnar og uddeler Østergaards rappe fodskifte bag disken. Arbejdet indebar dog også løft af tunge sække op på lageret. En øvelse, der ikke var god for ryggen.

Det rappe fodskifte førte ham også til Asaa Boldklub, hvor han var en elegant højre wing med flere kampe på førsteholdet. Han voksede nemlig op få skridt fra Asaas navnkundige fodboldspiller og træner Elgaard Larsen.

Gunnar mødte Asaa-pigen Bitten. De byggede hus i Aagade og fik en søn og en datter. Der er ingen, der er i tvivl om, at Bitten ramte plet, da hun som overskrift i dødsannoncen skrev “Mit livs kærlighed”. De havde den store sorg, at sønnen døde af kræft for flere år siden.

Senere blev Gunnar ansat i den daværende sygekasse i Dronninglund og fulgte i 1973 med sygekassen over i Dronninglund kommunes socialforvaltning, hvor vore veje atter krydsedes.

Da oliekrisen ramte og antallet af ledige steg voldsomt, blev der oprettet en stilling som beskæftigelseskonsulent. Den stilling var som skræddersyet til Gunnar og han blev i den stilling indtil ryggen sagde stop først i halvfemserne. Her stod han for oprettelsen af produktionsskolen i Lunderbjerg og hans største enkeltopgave var restaureringen af Dronninglund Slot. Heldigvis og desværre var der på den tid mange ledige ældre håndværkere til at udføre arbejdet på rette måde. Gunnar mødte de ledige i øjenhøjde og kunne tale med både den ufaglærte med 7 års skolegang og den kgl. bygningsinspektør, som overvågede arbejdet på slottet.

Faktisk arbejdede vi i samme hus i 20 år og jeg kan roligt sige, at hvis ikke man kunne samarbejde med Gunnar, så var det en selv, der var noget i vejen med. Herigennem hørte jeg om Gunnars fritidsinteresser, som udover familien omfattede brevduer og jagt.

Gunnar var en god socialdemokrat. Vi blev begge valgt ind i Dronninglund Byråd i 1974. Det var ikke Gunnars kop te, så han stoppede efter 4 år, men endnu engang krydsedes vore veje.

Gunnar var et beskedent menneske, som altid var parat til at hjælpe andre. Han vil blive savnet både i familien og på Asaa Havn, som han besøgte til det sidste.

Gunnar var et ordentligt menneske og en god ven.

Æret være Gunnar Christensens minde.

Poul Erik Andreasen