Papiret lever da stadig godt
Service er ikke noget, der tales så meget om, men det udøves hver dag i en af Aalborgs mere ydmyge strøgbutikker
Godt nok er der næsten ingen, som sender breve mere, og postvæsenet er ved at gå rabundus. Overhalet indenom af digitaliseringen.
Men det mærker man sådan set ikke meget til i Papirhuset i Aalborgs midtby. Her er der stadig et stort udvalg af papir og kort.
Sådan som der har været i over 100 år, for forretningen i Gravensgade har en over 100 år lang historie, der går tilbage til 1914. For at sætte det lidt i perspektiv var det samme år, verdenskrigen brød ud. Altså Første Verdenskrig.
Her i det tætpakkede lokale mellem telegrammer, souvenirs, sangskjulere og konvolutter er der dog fred og megen fordragelighed. Her tales med kunderne, spørges ind til behov og vejledes med råd og fif.
- Da jeg startede, sagde vi "De" til kunderne, men nu er vi selvfølgelig dus på nær nogle få af dem, som har en alder, hvor det stadig er naturligt at sige "De". Men det gælder stadig, at man skal have øjenkontakt med kunderne, smile og sige hej. Det sidder også dybt i mig, at man aldrig vender ryggen til en kunde, før vedkommende er ude af butikken, siger Pia Grøndahl Larsen, som egentlig havde forestillet sig en helt anden karriere end Papirhuset, da hun i 1975 fik ansættelse.
Det var kun tænkt som en midlertidig beskæftigelse, indtil hun kunne få elevplads hos Told & Skat, men Papirhuset kom til at fylde mere, og med tiden blev hun en betroet medarbejder i et familieejet foretagende.
Næsten kun glade kunder
Pia Grøndahl Larsen (58) er den ene af Papirhuset to fastansatte. Hun er medarbejder, mens Kirsten Bøgh Jensen (53) er indehaver. For nogle år siden var rollerne dog omvendt. Pia var indehaver og ønskede at trappe lidt ned, og det var naturligt at spørge Kirsten, om hun havde mod på at tage over, og sådan blev der per 1. januar 2015.
De to papirpiger er forskellige, men svinger godt sammen. Kirsten begyndte som juleassistance i teenageårene, og de blev med at holde forbindelsen, selv om Kirsten var væk på barsel og derefter i otte år var ansat hos Søstrene Grene. Trods deres forskellighed deler de glæden ved den daglige kontakt med forventningsfulde kunder, der skal holde konfirmation, bryllup, fødselsdag, studentergilde eller andre mærkedage.
Alfred med på job
- Men det er hende, der kommer med alle de skøre påfund, siger Pia og skæver drilsk til sin chef.
Kirsten Bøgh Jensen har hver lørdag Alfred med på job - en afghansk mynde, der pænt indtager sin plads i et hjørne af det trange butikslokale. Der er kunder, som nærmest kun kommer ind i Papirhuset for at tjekke, om Alfred mon er at finde i butikken.
Den slags var nok aldrig gået i en af de store kædeforretninger, hvor varer og indretning styres efter faste koncepter fra et hovedkontor.
- Vi bestemmer selv, hvad vi køber ind, og så ved vi noget om de varer, vi har på hylderne, bemærker Kirsten Bøgh Jensen.
Glaskort og bladvendere
Med utallige varenumre kræver det også sin kvinde at finde de ting frem, som kunderne efterspørger.
For her går en vare heller ikke lige af mode fra den ene dag til den anden, hvis den ikke sælger i bundter. Papirhuset er for eksempel stadig lagerførende i hyldepapir, bladvendere (noprede gummitutter til fingerspidser) og souvenirfingerbøl med Budolfi Kirke. Tidligere var der flere kontorartikler i butikken, men i dag har brugskunst fundet vej ind på hylderne, for der skal også trækkes et nyt publikum ind fra gaden.
Selv om digitaliseringen stormer frem og fortrænger papiret på flere fronter, har Papirhuset stadig en niche, mener de begge. Glaskort (til borddækning), dækkeservietter og festsange laves (endnu) ikke i bits og bytes. Mange vil også stadig gerne have en Mayland-kalender som supplement til mobiltelefonen, hvis nu elektronikken svigter. Det er også i Papirhuset, man finder en samlejulekalender, hvor man bygger en kalender op fra bunden. En kalender, som kan skilles ad og samles igen næste jul.
Trange forhold
- Det kan noget andet end en julekalender med chokolade elle andet slik bag lågen. Bedsteforældre og børnebørn hygger sig, når de sidder sammen og skal samle kalenderen, mener Kirsten Bøgh Jensen.
En kunde skal have en foret kuvert, så hun kan få sendt et par nye hårsløjfer til sit barnebarn, og næste kunde har fundet papirservietter i kraftig kvalitet og vil betale med kreditkort.
- Er den trådløs? Kunden skæver tvivlende på kortlæseren.
- Ja ja, da. Vi er blevet moderne, siger Kirsten Bøgh Jensen, for Papirhuset må følge med tiden.
Baglokalet er kun på størrelse med et forvokset kosteskab og er indrettet som kombineret kontor og frokoststue. Computeren er der dog ikke bordplads til. Den er anbragt på en hylde og må betjenes stående. Men trods alt smartere at bestille varer på den end den gamle telefax, medgiver Kirsten Bøgh Jensen, som også har fået butikken på Facebook, hvor hun lader Alfred anmelde varerne.
Opgravning truer
Snakken falder naturligt på fremtiden, og om der stadig er plads til en butik som denne. Det er åbenlyst, at hylderne med papirvarer svinder ind hos boghandlere og i supermarkeder, og Papirhuset har også taget andre typer varer ind for at få nye kunder ind. For eksempel brugskunst.
Men på den korte bane er Papirhusets største bekymring, hvordan det skal gå med kundestrømmen, når Budolfi Plads de næste par år er under ombygning. Vil kunderne mon stadig kunne finde vej, når vejene graves op, og parkeringspladserne er nedlagt?