Det 140 år gamle tag på Øster Hassing Kirke skal skiftes. Foto: Allan Mortensen
Livet her

Øster Hassing Kirke får nyt tag

21. januar 2021 kl. 06:10

De færreste tag når at runde 140 år, inden de skiftes. Selv om Øster Hassing Kirke blev indviet i 1880, så har bygningen stadig sit oprindelige skiffertag. I hvert fald en tid endnu. Stilladsarbejdere er netop gået i gang med at pakke kirken ind, således at håndværkerne kan arbejde sikkert. Og i de kommende måneder skiftes det gamle tag. Hele projektet forventes færdiggjort inden årets første konfirmation, den 24. april. – Det glæder vi os rigtig meget til, fastslår formanden for menighedsrådet, Sinne Fiedler. – Det er et stort projekt som vi er glade for nu kan realiseres. Selv om det gamle tag stadig er både tæt og solidt, så er der begyndt at danne sig rustplamager fra de søm, som holder skifferpladerne. Nu får bygningen et helt nyt tag, og vi kan næsten ikke vente med at se det færdige resultat. Det bliver rigtig flot, konstaterer Sinne Fiedler.

Det nye tag etableres i stil med det gamle med skifferplader. Holdbarheden er mindst på linje med den oprindelige og forventes således at kunne holde i minimum 140 år på ny. Projektet beløber sig til cirka 3 mio. kr.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu