Effekterne lå gemt i en fordybning under gulvet. Privatfoto
Livet her

Gamle cykler under gulvet

08. januar 2021 kl. 12:18
Effekterne lå gemt i en fordybning under gulvet. Privatfoto Allan Mortensen
Det meste stammer fra cykelhandler Tyllesens tid. Privatfoto Allan Mortensen
Blandt andet dukkede en gammel budcykel fra Andelsslagteriet op. Privatfoto Allan Mortensen

Af og til gemmer gulvbrædder på andet end betonfundament og strøer. Det er en renovering hos Børneshoppen i Bredgade i Brønderslev et godt eksempel på.

Da håndværkerne for nyligt skulle renovere gulvet for blandt andet at etablere ny gulvvarme, så viste der sig også et levn fra en svunden tid. I en fordybning dukkede således et parti gamle cykler og reservedele op.

Flere af effekterne er ganske gamle og kan relateres til hedengangne forretninger og virksomheder i Brønderslev. Blandt andet dukkede en gammel budcykel fra Andelsslagteriet op.

- Vi viste godt, at der nok var en form for hulrum under gulvet, forklarer indehaver af Børneshoppen, Maja Albrechtsen.

- Gulvet bulede lidt, men vi havde ingen idé om, at der lå så mange gamle effekter dernede. Det vidner om en driftig cykelforretning. Vi fandt blandt andet gamle hjul og fælge fra cykelhandler Tyllesens tid, forklarer Maja Albrechtsen.

Hun oplyser videre, at bygningen i hine tider faktisk rummede tre virksomheder på samme tid. Udover cykelhandleren var der også en rebslager og en chokoladebutik på stedet.

- Der har minimum været tøjbutik her i 47 år, så de ting, vi har fundet, er altså endnu ældre, ræsonnerer Maja Albrechtsen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu