Et af arrangementerne i Kulturbølgen er åbent hus på Voergaard Slot, hvor man kan møde nogle af folkene bag Middelalderdagene og høre om, hvordan man kommer med som aktør. 
Det sker

Kulturbølgen rammer Brønderslev

05. maj 2023 kl. 13:12

Et helt nyt kulturinitiativ rammer Brønderslev Kommune i uge 19, fra mandag 8. maj-14. maj. Fritids- og Kulturudvalget har besluttet at lave eventet Kulturbølgen og har bevilget penge til Kulturbølgen, som rammer i hele ugen.

Det skriver Brønderslev Kommune i en pressemeddelelse.

- Kommunen kommer til at summe med Kulturarrangementer, både hos vores kulturinstitutioner, men også vores mangfoldige foreningsliv og kulturaktører: Det er f.eks. Kulturskolens koncert på Dorf Møllegård, forestilling på Aasen Teater, fællessang og VM i maleri på Dronninglund Kunstcenter littera(gå)tur på Brønderslev Bibliotek. Der vil være cirka 30 arrangementer i uge 19 for alle aldersgrupper, oplyser kommunen.

Det er planen, at Kulturbølgen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed forklarer formand for Fritids- og Kulturudvalget Steen Søgaard Pedersen:

- Der sker så meget i Brønderslev Kommune på kultur- og fritidsområdet, og tilbuddene fortjener synlighed. Jeg glæder mig personligt rigtig meget til i særdeleshed at opleve den mangfoldighed, vi har her i Brønderslev Kommune. Jeg håber også, at foreningerne får det ud af det, at de får et tættere samarbejde på tværs.

Du kan se programmet for Kulturbølgen her.

Annonceret indhold

Nyeste