Hellevad Kirkegård får mere natur, flere urner og nye gravformer
KLOKKERHOLM: Hellevad Kirkegård i Klokkerholm står over for store forandringer i de kommende år.
En ny helhedsplan fra 2024 skal sikre, at kirkegården følger tidens ønsker og behov, hvor flere vælger urnebegravelser og mindre gravsteder frem for de traditionelle familiegravsteder.
Forandringerne er allerede begyndt flere steder på kirkegården.
Det nyere kirkegårdsareal omkring gravhøjen, som blev indviet i 1983, bliver med tiden afviklet som aktivt gravområde.
Der lukkes allerede nu for nye gravsteder i området, selv om pårørende fortsat kan blive begravet i eksisterende familiegravsteder. Området skal på sigt i stedet udvikles til et mere rekreativt område med plads til ophold, udendørs arrangementer og kirkelige aktiviteter. Her bliver der arbejdet med slåede stier, højt græs og et mere naturpræget udtryk.
Samtidig er kirkegårdens gravere allerede i fuld gang med omlægningen af den vestlige del af kirkegården. Hække omkring tomme gravsteder bliver fjernet, og efter sommerferien bliver områderne sået til med græs. På længere sigt bliver der anlagt blomsterstriber og fællesbede til urnebegravelser. Fremover bliver stierne mere snoede og anlagt med stenmel, så området får et blødere og grønnere udtryk som et lille skovbryn.
En kirkegård med kort levetid
En væsentlig udvidelse af kirkegården kom i 1974, da Grunnet Hansen fra Agerbækvej skænkede området nord for kirkediget og arealet omkring gravhøjen, Grethes Høj, til kirken. Det område blev taget i brug som kirkegård i 1983. Denne kirkegårdsudvidelse allerede er på vej ud af brug. En levetid på omkring 40 år er usædvanligt kort for en kirkegård.
Udvidelsen blev i sin tid nødvendig, fordi den oprindelige kirkegård næsten var fuldt optaget. Dengang var der kun ganske få ledige gravpladser tilbage.
Graver Henrik Jul Larsen fortæller, at udviklingen er gået langt hurtigere, end man tidligere havde forestillet sig.
- Da jeg startede som graver, havde vi måske to til fire bisættelser om året. Resten var jordbegravelser. Nu er det omvendt, fortæller han.
- Denne markante ændring betyder, at behovet for store gravarealer er blevet langt mindre. Samtidig er fredningstiden ved urnebegravelser betydeligt kortere end ved traditionelle kistebegravelser, hvilket betyder, at der på sigt ikke er brug for så meget plads på kirkegården. Dertil er udgifterne til en kistebegravelse gennem tiderne steget markant. Tidligere var gravkastning og erhvervelse gratis. I dag er prisen omkring 12.000 kroner. Til sammenligning koster en urnenedsættelse kun omkring 1.100 kroner.
Klosterhavepræg nord for kirken
Den nordlige del af kirkegården omkring Hellevad Kirke skal fremover udvikles med inspiration fra en klosterhave.
Her bliver nogle af de eksisterende træer og buske bevaret, mens nye gravsteder bliver etableret, hvor kirkegården står for pasningen gennem et såkaldt legat.
Samtidig flyttes området for de ukendte og anonyme begravelser til nordsiden af kirken. Mindestenen for de ukendte er allerede blevet flyttet til dette område.
Historien går tilbage til middelalderen
Hellevad Kirkegård rummer en historie, der strækker sig mange hundrede år tilbage.
Et af de mest særlige historiske spor er korsfarerstenen ved våbenhuset.
Stenen er en af ganske få korsfarersten i Danmark og den eneste med en indhugget dato, 5. april. Selve årstallet mangler dog. Man mener, at stenen stammer fra perioden mellem år 1100 og 1250.
Korsfarerstenen vidner om, at området omkring Hellevad Kirke i middelalderen har været et vigtigt magtcentrum.