Befrielsen blev mindet ved stort arrangement i Asaa

ASAA: Det er i år 80 år siden, Danmark atter blev frit, og befrielsesdagen er meget naturligt blevet fejret hvert år siden. 

I år er der blevet gjort noget særligt ud af dagen. Uden tvivl på baggrund af krigen i Ukraine, der desværre viser, at krig og ufred ikke hører fortiden til. 

Dagen blev fejret mange steder, og i Asaa var Lokalhistorisk Arkiv, borgerforeningen og Jernstøberiet gået sammen om en stemningsfuld aften med fortællinger om krigen og befrielsesdagen i Asaa og Østvendsyssel. 

De færreste husker perioden, så det var beretninger, man havde fået fortalt, men det gjorde det bestemt ikke mindre interessant.

Der var fuldt hus i Jernstøberiet med over 200 deltagere ved det stemningsfulde arrangement.

Der var totalt udsolgt til arrangementet, der startede med fællessang. Det var naturligvis ’Det haver så nyligen regnet’ med Tinne Lund som forsanger, man havde valgt. Herefter blev frihedsbudskabet fra BBC i London afspillet, og så var aftenen i gang på smukkeste vis.

Scenen blev herefter overladt til tre lokale, der fortalte om små og store begivenheder under krigen.
Peter Koch, hvis far var fiskeopkøber i byen i en menneskealder, lagde ud.

- Der var der fire fiskeopkøbere dengang, for havnen var fuld af fiskekuttere, og der var virkelig gang i fiskeriet, fortalte han.

- Krigen fik store konsekvenser for fiskeriet. Den lokale kutter, Poseidon, sejlede således i 1944 på en sømine syd for Asaa, og skipperen og hans to sønner mistede livet. Der blev lavet en indsamling til fordel for enken, og det var virkelig noget, der berørte byen. Det var ikke den eneste tragedie, der ramte os. DFDS rutebåden ’København’ stødte uheldigvis på en sømine nær Hals Barre. Mange blev reddet, men 48 omkom. Min farmor var med og druknede, og det var noget, der ramte familien hårdt, sagde Peter Koch.

Per Jensen holdt foredrag om nazisterne i Agersted og Østvendsyssel. Jørgen Ingvardsen

Han blev afløst af Anders Peter Jensen fra Sindalsgård i Gerå, der fortalte om den oplevelse, hans forældre fik, da tyskerne pludselig stod på gårdspladsen og forlangte, at de ville have halvdelen af stuehuset.

- I har kort tid til at tømme det, og hvis I ikke kan klare det, skal vi nok finde ud af det. Det måtte de acceptere, og tyskerne flyttede ind. Blandt dem var en tysk læge, og der blev oprettet et lille lazaret.

Kanonstilling

- Nord for gården blev der etableret en kanonstilling, hvor der blev opstillet tre kanoner. Det var genbrug fra 1. verdenskrig. Min far var 13 år, og det var spændende det her med kanonerne. Det skulle vise sig at få en betydning for ham senere i livet. Da han blev ældre, blev han nemlig ramt af kræft og skulle i en scanner. Han blev her spurgt, om han havde jern i kroppen. Det svarede han benægtende til, men da han kom i scanneren, opdagede man imidlertid noget i hans ene hånd. Så måtte han gå til bekendelse og fortælle, at han sidst i krigen sammen med en kammerat havde været inde i kanonstillingen for at lege. De var kravlet under pigtråden og havde leget med granater. Noget var eksploderet, og min far var kommet slemt til skade med sin ene hånd. Da han kom hjem til sin bedstemor, tog hun affære, for hånden skulle lappes sammen. Den nærmeste læge, var den tyske læge i huset. Hun trak derfor min bedstefar hen til ham, og han blev lappet sammen. Det blev der aldrig talt om efter krigen, sagde Anders Peter Jensen.

Hildo Rasmussen fortalte om krigen og om befrielsesaftenen i Asaa. Jørgen Ingvardsen

Hildo Rasmussen var den tredje lokale, der berettede om begivenheder under krigen. Han omtalte bl.a. en medarbejder på Jernstøberiet, Andreas Githner, der var jøde. Da han fik problemer under krigen, tog lokale folk affære.

- De fik lavet en flugtplan til Sæby, hvorfra familien skulle sejles til Sverige, sagde han og fortsatte.

- De havde en lille pige på 6-7 år, der var skræmt fra liv og sans. Hende var de nødt til at bedøve med medicin. Tænk jer en lille pige med en familie, der var i panik, blive ført ned i lasten på en mørk fiskekutter. Heldigvis gik turen godt, og efter krigen kom familien tilbage, og Andreas fortsatte med at arbejde på fabrikken. Den lille pige flyttede som voksen til Sverige.

Flygtningelejr

- Vi havde også en flygtningelejr i nærheden, fortalte Hildo videre.

- Den lå ved Sørå, og den blev pludselig fyldt op med 80-90 tyske flygtninge. Det var ældre folk, og det var børn, der alle var udhungrede. De levede under elendige forhold, og der døde en halv snes mennesker i lejren. De blev begravet på kirkegården i Asaa, hvor der blev sat små jernkors på deres grave. Det undrer mig, for normalt satte man kun trækors på flygtningegrave. I 1979 besluttede de tyske myndigheder, at de skulle hjem og hvile i tysk jord. Det kom de, men jernkorsene forsvandt desværre. Ingen ved, hvor de er, fortalte Hildo og fortsatte med at fortælle om endnu en tragedie.

- Anden juledag i 1944 blev en ung mand på 21 år skudt med fem kugler i brystet. Der havde været noget ballade på kroen. Der var ingen politi på det tidspunkt, så det var værnemagten, der kom med deres pistoler og geværer. Folk flygtede, men den unge mand nåede ikke væk og blev skudt. Det var en stor tragedie, sagde Hildo Rasmussen.

En række faner var opstillet ved siden af scenen i Jernstøberiet. Jørgen Ingvardsen

Efter de tre lokale beretninger, blev det den tidligere journalist på TV2 Nord, Per Jensen, der fik ordet. Han er også ret lokal, idet han er født og opvokset i Agersted. Det var netop Agersted, der under krigen var centrum for nazisterne i Vendsyssel, han skulle fortælle om. Det har han efterhånden gjort mange gange, men aftenen var alligevel speciel for ham.

- Min far arbejdede i disse lokaler her på fabrikken 4. maj 1945, så det er helt særligt at stå her i aften, sagde han, inden han gik i gang med sit foredrag, hvor han i ord og billeder beskrev byen, der med den karismatiske dyrlæge Philip Hofmann-Madsen i spidsen blev centrum for nazismen i Vendsyssel.