Spækhugger undersøgt: Det fandt de ud af

AALBORG: Tirsdag sejlede vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen sammen med to forskere fra Fjord & Bælt Centeret ud for at undersøge den spækhugger, der de seneste dage har ligget ud for Nørre Uttrup Lystbådehavn.

Og blev de så klogere af ekspeditionen?

- Vi blev måske nærmere mystificerede på et højere plan, fortæller vildtkonsulenten efter at have været i nærkontakt med det store dyr.

- Vi fik bekræftet, at den ikke ligger fast på bunden, men godt kunne svømme derfra, hvis den ville. Den ligger og støtter på finnerne, så dens forkrop kommer oven vande, forklarer Ivar Høst.

Udover, at skindet på forkroppen er blevet medtaget efter flere dage over vandet, er det svært at få øje på sygdomstegn.

- Enten vælger den altså, at den ikke vil svømme eller også er der noget fysiologisk, som betyder, at den ikke har kræfter til det. Udefra kan man ikke se, at der skulle være noget galt. Vejrtrækningen virker også fin - måske lidt for hyppig, men der er god power på udblæsningen, så det er umiddelbart heller ikke det, der er galt, siger vildtkonsulenten, der også fortæller, at dyret reagerer og kommunikerer med sine kliklyde som en helt normal spækhugger.

Ivar Høst fra Naturstyrelsen og to forskere fra Sund & Bælt nærstuderede tirsdag spækhuggeren. Foto: Torben Hansen

- Så det virker også til, at hjernen er god nok, konstaterer han.

Endestationen

Selvom spækhuggeren - der i øvrigt er en han på 10-15 år - ikke får føde, så længe den ligger stille, melder Ivar Høst om et dyr i forholdsvis god foderstand.

- Den har stadig en hel del at tære på. Så det bliver formentlig ikke sult, den kommer til at dø af. Problemet er, at en spækhugger får størstedelen af den væske, den har brug for, igennem sin føde. Derfor bliver det snarere dehydrering, der bliver problemet, vurderer han.

Hvor længe den kan overleve, hvis den ikke får mod på at svømme videre, tør Ivar Høst ikke skyde på.

- Der er ingen - hverken her til lands eller andre steder - der synes, de har set det her før. Normalt, når man ser en hval komme op på lavt vand, snakker vi tre-fire dage og så går den til. Nu har den ligget der i otte dage. Det er lang tid, fastslår Ivar Høst, der sidste år så selvsamme spækhugger ligge fire dage ved Øster Hurup, før bølger og strøm formentlig hjalp den fri.

- I mellemtiden har den jo tilsyneladende klaret sig glimrende i fem måneder. Så vi er fuldstændig uforstående over for, hvad det er der sker.

Foto: Torben Hansen

Efter tirsdagens undersøgelse får spækhuggeren nu fred, og vildtkonsulent, forskere og alle de andre interesserede vil fremover nøjes med at følge den fra kysten.

- Vi følger spændt med, men som tiden går, må vi også erkende, at sandsynligheden for, at den svømmer sin vej, bliver mindre og mindre. Det tyder meget på, at det her bliver endestationen for den, konstaterer han.