Billede beskrivelse

Tvillingebrødre åbner ny urbutik i Aalborg Storcenter

21. februar 2026 kl. 10.03

AALBORG: De har i forvejen en række butikker i Danmark og en enkelt i Sverige.

Og snart kommer tvillingebrødrene Kasper og Mikkel Dissing også til Aalborg og Aalborg Storcenter med deres kæde af urbutikker, Ditur. 

Det skriver Kasper Dissing i et opslag på LinkedIn. 

"Vores nordjyske kunder har længe efterspurgt en lokation nordpå. Det glæder os, at vi nu kan indfri den efterspørgsel," lyder det i opslaget. 

Ditur blev i første omgang landskendte, da de medvirkede i DR-programmet Løvens Hule tilbage i 2020.

Dengang fik man Jesper Buch og Jacob Risgaard med ombord i ejerkredsen - hvilket de stadig er den dag i dag. 

Den nye Ditur-butik i Aalborg Storcenter åbner til maj. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste