Sidste åbningsdag nærmer sig for modebutik i gågaden
Bispensgade bliver i den kommende weekend en modebutik fattigere.
B.young har sidste åbningsdag på lørdag 1. februar, og dermed er det foreløbigt slut med salg af modetøj til kvinder - i hvert fald for B.young-kæden.
Lukningen af butikken blev allerede meldt ud i efteråret sidste år, og siden har varerne i butikken været sat ned med fordelagtige procenter.
Til og med lørdag gælder der således nu et ophørsudsalg, der sænker priserne med op til 70 procent, oplyser B.young på butikkens Facebook-side.
Hvad der skal være på Bispensgade 23, når B.young er lukket, er endnu uvist.