Billede beskrivelse

Rikke er ny uddeler i Vodskov

11. januar 2026 kl. 06.01

VODSKOV: Superbrugsen Vodskov har fået ny uddeler. Det er 52-årige Rikke Kristensen, der har overtaget posten efter Mathias Korsbæk. Sidstnævnte er til gengæld tiltrådt som ny uddeler i Superbrugsen Dronninglund.

Rikke Kristensen kommer fra en stilling som uddeler i Superbrugsen Nibe, hvor hun har været de seneste fire år. Vodskov er dog langt fra ukendt territorium for den nye uddeler. Hun har tidligere været ansat i butikken i en årrække, inden hun i 2012 søgte nye udfordringer.

– Superbrugsen Vodskov er en veldrevet forretning med et stort opland. Vi er især stærke på vores slagter og delikatesse, vinafdelingen samt frugt og grønt. Det skal vi fortsat være, og samtidig kommer jeg hertil med ambitioner om at styrke butikken yderligere, siger Rikke Kristensen.

Som uddeler bliver hun daglig leder for omkring 60 hel- og deltidsansatte. Privat er Rikke bosiddende i Klarup. Den tomme plads, hun efterlader i Nibe, er i øvrigt overtaget af Karina Rovsing Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste