Billede beskrivelse

Nyt fokus har fået Christian til at lukke sin Aalborg-butik

09. januar 2026 kl. 08.02

AALBORG: Har man bevæget sig ned ad Østerågade i det nye år, vil man måske have noteret sig en forandring. 

I Østerågade 4C - mellem fotoforretningen PhotoCare og tøjbrandet Shaping New Tomorrow - kunne man indtil slutningen af december finde Errant, der sælger sko og sneakers. 

Men nu er lokalerne fraflyttet og står tomme hen. 

Errant fraflyttede dem pr. 31. december. 

Det betyder dog ikke, at Errant som selskab er lukket ned.

Tværtimod, understreger Christian Fuglsang Pedersen, der er medstifter af og direktør i Errant. 

Billede beskrivelse

Der er udelukkende tale om en strategisk beslutning. 

- Efter næsten fire år med fysisk butik har vi truffet et bevidst valg om for nuværende at lukke den for at kunne investere 100 % i vores onlineplatform og nå endnu flere kunder, siger han til Ligeher.nu. 

Han understreger dog samtidig, at "fysiske butikker fortsat er en del af vores langsigtede overvejelser". 

Errant deltog i 2022-udgaven af iværksætterprogrammet Løvens Hule på Danmarks Radio.

Dengang fik man en investering på 400.000 kroner fra investoren Christian Arnstedt. 

Han er den dag i dag stadig en del af ejerkredsen i det aalborgensiske sneakerbrand. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste