Billede beskrivelse

Nedrivning af bageri har trukket ud: Nu er der nyt om Rema 1000's forstadsplaner

19. august 2025 kl. 06.01

Meldingen har længe været, at Rema 1000 ville åbne ny dagligvarebutik i Skalborg på hjørnet af Stationmestervej og Hobrovej "i løbet af 2025"

Men de planer er der blevet sået tvivl om, for nedrivningen af de tidligere advokat- og bankbygninger samt det gamle Skalborg Bageri er trukket ud. 

Jonas Schrøder, der er kommunikationsdirektør i Rema 1000, fortæller dog til Ligeher.nu, at der snart sker noget på grunden. 

Den har Rema 1000 i øvrigt ejet siden 2021, hvor man købte den for et millionbeløb, fremgår det af Tinglysningen. 

Billede beskrivelse

- Status er, at nedrivning begynder inden alt for længe. Det er rigtigt, at det er blevet forsinket. Vi har endnu ikke en fuld tidsplan på plads, så vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår vi forventer, at byggeriet står færdigt, siger Jonas Schrøder.  

Andetsteds i Aalborg - i Kærby - har Rema 1000 netop åbnet ny butik.

Det skete, da købmand Jacob Dalgaard slog dørene op til sin nye butik på Hattemagervej torsdag morgen kl. 8. 

Det kan du læse mere om her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste