Billede beskrivelse

Ny Rema 1000 i Aalborg åbnede med kø fra morgenstunden

14. august 2025 kl. 09.33

Der var trængsel på Hattemagervej torsdag morgen, hvor Aalborgs nye Rema 1000 slog dørene op. 

Allerede inden klokken 8 havde mange kunder taget opstilling udenfor for at være blandt de første til at gå på opdagelse langs de spritnye hylder.

Købmand Jacob Dalgaard var tydeligt glad og lidt overvældet over den store interesse.

Billede beskrivelse

- Det er helt fantastisk at se så mange mennesker bakke op fra første dag. Det lover godt for fremtiden, sagde han med et smil.

Åbningen blev officielt markeret af borgmester Lasse Frimand Jensen (S), der klippede det røde bånd. 

I sin tale fremhævede han vigtigheden af at handle lokalt.

Billede beskrivelse

- I Aalborg Kommune foretager vi 40 procent af vores indkøb hos lokale leverandører – det er dobbelt så meget som gennemsnittet i danske kommuner, sagde borgmesteren med stolthed.

Den nye butik beskæftiger 40 medarbejdere, som fremover skal sørge for, at kunderne får en god oplevelse - også når åbningsrusen har lagt sig. 

Billede beskrivelse

- Vi befinder os i et område, hvor der burde være potentiale for at sælge meget økologi og grønt, siger Jacob Dalgaard. 

- Og så gør butikkens størrelse også, at vi får god plads til at afprøve nye ting. I det hele taget ser vi meget frem til at komme i gang med hverdagen, tilføjer han. 

Rema 1000 på Hattemagervej rummer 849 kvadratmeter butikslokale. Dertil kommer lagerfaciliteter samt et snart færdiggjort tankanlæg med ladestandere.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste