Lukkede efter 16 år: Luksus butik genåbner til efteråret
I november sidste år kunne vi meddele, at den ikoniske tøjbutik Huset Pico i Slotsgade ville lukke efter 16 år med eksklusiv mode. Butikkens allersidste åbningsdag fandt sted lørdag den 27. april.
Nu er der imidlertid spændende nyt fra Huset Pico. Til efteråret genåbner Huset Pico som en afdeling med kvindemode i herretøjsforretningen Walther på Nytorv 9.
Det skriver indehaver Torben Walther på butikkens Facebook-profil.
Det betyder, at du fra efteråret vil kunne købe både herre- og dametøj hos Walther.
I samme opslag afslørede Huset Pico også nogle af de mærker, der vil være tilgængelige, herunder velkendte brands fra Slotsgade som Sand Copenhagen, Hugo Boss, Mos Mosh og Billi Bi.
– Vi glæder os til at vise jer vores nye afdeling med en masse autumn/winter-nyheder, står der i Facebook-opslaget.
Til efteråret er Huset Pico derfor tilbage og klar til at tilbyde eksklusiv kvindemode, nu i samarbejde med Walther.