Billede beskrivelse

Tag på genbrugsjagt på IKEAs parkeringsplads

04. juli 2024 kl. 06.02

Nu kan aalborgenserne igen finde nye hjem til deres brugte ting og samtidig støtte et godt formål, når IKEA i City Syd inviterer til deres store, årlige loppemarked på parkeringspladsen.

Arrangementet finder sted søndag den 11. august fra kl. 10-15.

Se også
Genbrugspladser skærper krav: - Vi oplever alt for tit, at affald bliver fejlsorteret

Man kan allerede nu booke en af de 70 stadepladser på parkeringspladsen, hvis man gerne vil have ryddet lidt op derhjemme - eller man kan vente og gå på opdagelse i de mange stande med både møbler, interiør, elektronik, tøj og legetøj til august.

- Vi glæder os at samle aalborgenserne til en dag med genbrug og fællesskab i fokus. Vores loppemarked er en mulighed for at give sine gamle ting nyt liv og støtte lokalsamfundet på en meningsfuld måde, siger Marie Lykke Bach, Commercial Activity Leader hos IKEA Aalborg.

Indtægterne fra booking af stadepladser går ubeskåret til et lokalt velgørende samarbejde, og i år går donationen til Børnenes Kontor i Aalborg.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste