Jan måtte flytte: - Mange siger, "nu er det jo en rigtig pladebutik"

AALBORG: Det er nok en lille protest.

Det er ritualet i at lægge den sorte skive på pladespilleren. Det langsomme forbrug.

Ikke al det streaming og Spotify. Algoritmer og push-notifikationer. Måske et lille øjebliks zen i en travl hverdag.

- Folk forkæler sig selv med plader, det kan man tydeligt mærke.

Det mener i hvert fald Jan M. Jensen, der er indehaver af pladebutikken Lakridspizza. 

Hvis det skal stå til troende, så forstår aalborgenserne at forkæle sig selv.

For den nye dreng i det aalborgensiske plademiljø har det nemlig været nødvendigt at opgradere lokalerne — og pladsen. 

- Det gjorde vi, fordi vi havde behov for noget mere plads. Der har det her lokale nogle bedre muligheder for os, siger Jan M. Jensen.

Helt konkret er Lakridspizza rykket til Nørregade 21.

En rigtig pladebutik

Det er primært baglokalet, som har fået en opgradering med den nye flytning. Her er der hovedsageligt lager med alle de eksemplarer af plader, der ikke behøver stå i butikken.

Men selvom de største forandringer er sket ude i kulissen, har flytningen stadig gjort en mærkbar forskel i butikken.

På væggene og i de hjemmebyggede reoler er der fyldt op med vinylpladesortimentet, der udgør størstedelen af Lakridspizzas inventar. Men også CD'er, plakater, T-shirts, trøjer og badges er at finde i den nye butik. 

- Mange siger, 'nu er det jo en rigtig pladebutik'.

En af de helt store forskelle er ikke bare kvadratmeterne, som er blevet flere, men også loftshøjden.

- Hvis man var meget høj, så var det lige før, man skrabede imod loftet. Men jeg vil ikke stå og tale det ned på den måde, fordi jeg har været megaglad for at være derinde, men det er rigtig nok, at den her løfter niveauet lidt. Sådan føler vi det også,  siger Jan M. Jensen. 

De unge er også med

Det er ikke helt tilfældigt, at Jan M. Jensen har valgt at placere sin butik lige præcis her. Nørregade har nemlig en personlig betydning for ham.

- Jeg startede selv med at kigge på plader i Nørregade, dengang der lå to pladebutikker lige herovre. Der er jeg lidt nostalgisk anlagt i forhold til Nørregade, siger Jan M. Jensen.

Selvom vinylpladerne nok i virkeligheden havde sin storhedstid i det 20. århundrede, så kan man tydeligt se på salget af vinylplader, at der er en ny generation, der har taget formatet til sig.

- Jeg mindes den tid, hvor jeg selv begyndte. Jeg kan se dét i øjnene på de unge, der kommer herind, som jeg selv synes, at jeg fik ud af at kigge i vinyl, dengang jeg begyndte i sin tid.

Og der kommer også unge kunder ind i butikken på Nørregade, pointerer Jan M. Jensen. 

Det er måske ritualet i at sætte en vinylplade på, der tiltrækker selv den yngre generation, der fra tid til anden får kritik af deres forældre og bedsteforældre for at bruge for meget tid på de sociale medier, hvor tempoet er højere, og opmærksomhedsøkonomien er det vigtigste.

Man kan ikke bevæge sig frit, når man har sat en vinylplade på anlægget - i hvert fald ikke, hvis man vil høre musikken. 

Man kan ikke gå en tur i skoven eller på havnen med en pladespiller - igen, i hvert fald ikke, hvis man vil høre musikken. 

- Det er jo en del af den samlede fortælling, at selv unge gør noget andet end at sætte sig ned og streame. At de faktisk gider at tage sådan et fysisk format og sidde og studere pladeomslag, åbne det, læse tekster, ritualet i at lægge den på pladespilleren. Det er jo ikke den nemme løsning, siger Jan M. Jensen. 

Ikke helt på plads

Selvom pladebutikken efterhånden er faldet godt til i de nye rammer, så mangler der stadig en del ting — hvis man spørger manden bag.

Alt fra skiltning til nye hylder. Der mangler også et logo og navn på døren og i vinduet. Han mener også selv, at baglokalet kunne bruge en overhaling. 

- Det er sådan nogle små detaljer, som jo ikke betyder noget for at åbne butikken. Der er også nogle, der har sagt til mig, at det kun er mig, der ved, hvad der mangler. Det er jo ikke noget, folk lægger mærke til.