Seneste nyt
Billede beskrivelse

Fródi åbner ny spilbutik i Aalborg

06. juli 2026 kl. 06.02

AALBORG: Aalborg får snart endnu en specialbutik.

Lørdag 11. juli åbner Den Glade Meeple på Danmarksgade 66 - og her kan kunder gå på jagt i alverdens bræt- og figurspil.

Bag butikken står Fródi Beck.

Manden bag

Fródi er født og opvokset på Færøerne, men flyttede for 25 år siden til Aalborg for at studere. Siden har han arbejdet i byen.

Men da hans stilling for nylig blev nedlagt, skulle der ske noget nyt.

- Så skulle jeg finde ud af, hvad jeg så ville. Skulle jeg flytte tilbage til Færøerne eller finde et nyt job? Men så besluttede jeg mig for at blive selvstændig, fortæller han.

Derfor åbner han nu sin egen spilbutik sammen med sin bror. Det er dog Fródi, der kommer til at stå for den daglige drift og møde kunderne i butikken.

En anderledes butik

Butikken hedder Den Glade Meeple - en reference til den lille spillebrik, som bruges i mange brætspil.

- Her sælger vi brætspil og figurspil til at starte med, og senere vil vi udvide med andre typer spil også, fortæller Fródi og fortsætter:

- Vi håber, at kunne udvide med fx. samlekort og puslespil.

Den nye butik skal ikke kun være et sted, hvor kunderne køber spil.

- Vi vil ikke bare være endnu en butik. Vi vil gerne tilbyde noget nyt og anderledes, fortæller Fródi og fortsætter:

- Vi vil gerne gøre et besøg i butikken til en oplevelse.

Det skal blandt andet ske ved, at kunderne får mulighed for at afprøve udvalgte spil i butikken, ligesom Fródi løbende vil holde introduktioner til nye spil.

Åbningsdag

Butikken åbner, som tidligere nævnt, lørdag 11. juli.

På åbningsdagen er der åbent fra klokken 12 til 17. 

Her kan besøgende prøve udvalgte spil, deltage i konkurrencer og nyde lidt godt til ganen.

Og kan du ikke vente helt til på lørdag, findes Den Glade Meeple allerede som webshop.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste