Der var rift om lopperne i Gigantium
Mere end 225 stande fyldte i weekenden Gigantium. Her stod den stort loppemarked med alt fra smukke antikviteter til nips, bøger og LP-plader blandt fristelserne.
Kræmmere fra hele landet havde indfundet sig til markedet, der lokkede tusindvis af handlende indenfor.
- Det er et godt sted at være, hvis man vil sælge noget, konstaterede en af de deltagende kræmmere, Mads Jessen fra Viborg.
- Jeg er her for at sælge Pokemon-kort og der er godt gang i handlen. Det er første gang jeg er på kræmmermarked i Gigantium men nok ikke den sidste, tilføjede Mads Jessen.
Og der var fine muligheder for at gøre en god handel. Det kunne Gustav Kjær Pedersen fra Gug bevidne. - Jeg er på udkig efter country-plader. Her kan man finde mange sjældne plader til en god pris. Jeg håber at få nogle stykker med hjem, berettede ungersvenden og bladede videre i en stak af LP-plader.
Kræmmermarkedet var stablet på benene af JH Arrangementer. Udover i Aalborg står firmaet bag tilsvarende markeder i 13 øvrige danske byer.