Billede beskrivelse

Denne dag åbner kæde ny valutabutik i Aalborg

27. januar 2026 kl. 12.23

AALBORG: Det har været kendt i noget tid, at valutabutikken Forex genåbner i Aalborg. 

Det har også været kendt i noget tid, at den nordiske kæde ville åbne i Friis Shoppingcenter

Men hidtil har åbningsdatoen stået hen i uvisse. 

Det gør den ikke længere, for mandag 2. februar åbner Forex sin nyeste afdeling på 1. sal i Friis Shoppingcenter. 

Det skriver Forex i en pressemeddelelse. 

- Butikken i Friis Shoppingcenter åbner i god tid op til vinterferien, så kig endelig forbi og få tips fra vores kompetente medarbejdere inden skiferien. De hjælper dig med at navigere i valuta og betalinger på din destination. På åbningsdagen tilbyder vi desuden en ekstra fordelagtig vekselkurs, så du får mere valuta for pengene, siger Charles Nielsen, Country Manager hos Forex.

Billede beskrivelse

I Forex' valutabutik kan man købe et bredt udvalg af udenlandske valutaer, ligesom man kan sende penge til andre lande via Western Union. 

- Vores mål er at være det oplagte valg for alle, der har brug for udenlandsk valuta til rejsen eller ønsker at sende penge internationalt. Med butikken i Friis Shoppingcenter styrker vi vores fysiske tilstedeværelse i Jylland og gør vores tjenester mere tilgængelige for endnu flere i Aalborg, siger Charles Nielsen.

Forex i Friis Shoppingcenter bliver kædens 11. butik i Danmark.

Den har åbent kl. 10:30-18 mandag til fredag - samt 10-18 lørdag. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste