Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bageri jævnet med jorden: Ny Rema 1000 rykker tættere på

13. maj 2026 kl. 06.02

SKALBORG: Engang lå her både et bageri, et trykkeri - og faktisk også en bank og et advokatkontor.

Men det er efterhånden nogle år siden, at i hvert fald sidstnævnte havde åbent - og nu er stedet på hjørnet af Stationsmestervej og Hobrovej i Skalborg i stedet lavet om til én stor byggeplads.

Som bekendt skal her - i den nærmeste fremtid - opføres en ny Rema 1000-butik. 

Og de planer er nu så fremskredne, at man helt fysisk kan se, hvor butikken og de tilhørende parkeringspladser skal ligge, når den engang står færdig. 

Billede beskrivelse

Endnu er det dog for tidligt at sige noget konkret om, hvornår den nye købmand i Skalborg åbner. 

Det fortæller kommunikationsmedarbejder i Rema 1000, Nicolaj Buchwald Kattrup. 

- Sagen er den, at vi har fået en byggetilladelse til at opføre en butikken på adressen, men vi arbejder lige nu på en tidsplan sammen med entreprenøren. Det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvornår butikken kan forventes at stå færdig, siger han. 

I forvejen tæller Skalborg butikker fra både Meny-, Lidl-, Bilka- og Netto-kæderne. 

Og faktisk kan yderligere to dagligvarebutikker - i tillæg til den allerede nævnte på hjørnet af Hobrovej og Stationsmestervej - komme til. 

Det kan du læse mere om her

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste