Billede beskrivelse

Åbningsfest nærmer sig: Snart slår landsdækkende kæde dørene op til nyt varehus i Nørresundby

20. august 2025 kl. 06.01

Meldingen har hidtil været, at Harald Nyborg ville åbne nyt varehus i Nørresundby i løbet af efteråret i år. 

Nu er åbningsdatoen imidlertid blevet helt konkret - og også offentliggjort.

Det kan man se, hvis man svinger forbi det nye byggeri - der bliver omtrent 2500 kvadratmeter stort - på Loftbrovej i udkanten af Nørresundby - og lige op ad E45-motorvejen. 

Her er der hængt et banner op, der afslører åbningsdato og -tidspunkt. 

Billede beskrivelse

Det bliver fredag 5. september kl. 8, at detailkæden slår dørene op til sit nye varehus på Loftbrovej. 

Det plejer desuden at være med mange og gode åbningstilbud, når Harald Nyborg åbner ny butik. 

Det oplevede man senest her i Nordjylland, da kæden åbnede i Støvring. Det skete i slutningen af maj med trafik- og køkaos til følge

Klos op ad Harald Nyborg i Nørresundby kommer i øvrigt også den nye detailkæde Hi Five med en ny nordjysk butik.

Det bekræftede Harald Nyborg-koncernens medejer og bestyrelsesformand, Erling Daell, over for Ligeher.nu tidligere på året. 

Læs mere om det i artiklen her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste