Billede beskrivelse

AaB's pop-up-butik genåbner

13. januar 2025 kl. 14.04

Kan du bare ikke få nok af AaB-trøjer og anden merchandise fra de rød- og hvidstribede? 

Så har du snart muligheden for at erhverve dig træningstøj, spillertøj, shorts, strømper og meget mere fra Hele Nordjyllands Hold, når AaB's pop-up-butik i Slotsgade genåbner i tre dage senere på måneden.

Det skriver AaB i en meddelelse på Facebook

Butikken holder åbent torsdag 23. januar og fredag 24. januar kl. 12 til 18 begge dage - og slutteligt lørdag 25. januar kl. 10 til 15. 

Derefter siger AaB-butikken farvel og tak for denne gang, lyder det i opslaget - og derfor er der også ekstra stærke priser på varerne i butikken i de tre dage. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste