Pizzabager på vej i den syvende himmel - og det har ikke noget med mad at gøre
Antonio Sticchi kan næsten ikke være i sig selv. Søndag kan hans elskede klub endelig blive mestre igen
AALBORG: Lyder der jubelbrøl fra pizzeriaet Sticchis i Vestbyen søndag eftermiddag, er der en god forklaring.
Her kan Napolis fodboldhold nemlig vinde det italienske mesterskab for første gang i 33 år.
Og for napolitaneren Antonio Sticchi vil det i så fald være 33 års venten, nederlag og knuste drømme, der med ét bliver byttet ud med sejr, forløsning og fest.
- Napoli er fuldstændig blå lige nu, siger Antonio med italiensk accent. Han er - naturligvis - klædt i himmelblå Napoli-trøje.
- Det er 33 år siden sidst. Det er i vores hjerter. Hver gang, vi har tabt siden, har det gjort ondt, siger Antonio og slår i bordet med et grin:
- Men nu er vi her.
Antonio Sticchi, der har været i Aalborg siden 2005, kan godt huske, hvordan det var, da det sidste mesterskab blev sikret i 1990. Napolis gader var forvandlet til én stor fest.
- Jeg var på arbejde i 1990 på mit pizzeria. Det var proppet med mennesker, og gaderne var fulde af mennesker. Det var som karnevallet i Rio de Janeiro, fortæller Antonio.
- Scootere og biler fulde af mennesker kørte rundt med flag. Folk malede på gaderne. Det var super, super, super flot. I år bliver det måske endnu vildere, for i 1990 var det kun tre år efter det første mesterskab. Nu er der gået 33 år. Napoli eksploderer, siger han og griner.
- Jeg tror, at der bliver kaos og fest i minimum en uge.
Som min familie
Antonio slår en latter op, da han bliver bedt om at forklare, hvad klubben betyder for ham. Han kan næsten ikke finde ordene. Han kigger søgende på sin kone Neda, der har en trøje med et billede af Maradona på. Hans ven Lello, restauratør gennem årtier i Aalborg og klædt i Napoli-træningsdragt, sidder og smiler fra øre til øre.
Han får ikke hjælp til at sætte ord på følelsen.
- Klubben er som min familie, siger Antonio så.
- Jeg sætter klubben og min familie på samme niveau. Og som med familien kan vi måske skændes lidt, men aldrig mere end det, siger han og griner igen.
- Jeg tror, Napoli er anderledes fra andre klubber. Det er lidt mere passioneret. Når jeg siger passioneret, så mener jeg, at det kommer fra hjertet, siger han og lægger hånden på brystet, hvor Napoli-logoet også sidder.
Italien kan i fodboldens som i virkelighedens verden groft deles op i nord og syd. De rige klubber i nord - Juventus, AC Milan og Inter - og så de fattige klubber i syd. De rige klubber vinder altid, ofte med snyd og svindel, indvender Lello, mens de fattige kæmper, med alt hvad de har.
Napolitanere låner penge for at komme på stadion, fortæller Lello.
- Mennesker i Napoli har et godt liv. De er sjovere og hygger mere end andre steder, siger Antonio og fortsætter:
- Men Napoli er ikke så rig en by. Det er måske også derfor, fodbold betyder så meget.
Hjælp fra oven
Når man snakker og skriver om Napoli, er der én person, der ikke er til at komme udenom: Diego Armando Maradona.
Den store spiller, en af de største nogensinde, kom til den lille fattige taberklub i Syditalien. Pludselig kunne Napoli vinde ikke bare fodboldkampe, men også mesterskaber.
Med Maradona vandt Napoli to mesterskaber. I 1987 og 1990. Med Maradona stoppede drillerierne fra Norditalien. Med Maradona indfandt glæden sig i byen.
- Før han døde, var Maradona som en bror, en søster, en far. Han var familie, siger Antonio.
- Nu er han som en helgen for os.
Ved indgangen til pizzeriaet er der et lille alter med et billede af Maradona. Antonio har bedt for et mesterskab mere i 33 år.
- De første to gange var det med Maradona. Nu hjælper han os fra oven, og nu har vi endelig en chance igen. Det er nu, nu, nu, nu, siger Antonio insisterende.
Søndag klokken 12.30 spiller ligaens nummer to, Lazio, mod Inter. Ender kampen uafgjort eller med et nederlag til Lazio, kan Napoli vinde mesterskabet senere på dagen med en sejr over naboklubben Salernitana.
Den kamp går i gang klokken 15. Resultatet kan du fornemme fra pizzeriaet Sticchis knap to timer senere.