Snart bliver det muligt at blive psykolog i Esbjerg, naturvejleder i Auning eller få en kandidat i at behandle kvantedata i Odense – den første uddannelse af sin slags i landet.
Det er 3 af de 11 nye uddannelsesudbud, som netop er blevet godkendt af uddannelses- og forskningsministeren. Det skriver de i en ny pressemeddelelse.
Her kan vi også læse, at vi i Aalborg kan glæde os over en ny uddannelse på UCN. Her bliver det nemlig muligt at få en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde.
Uddannelsen går dermed fra at være en 20 ugers videreuddannelse til at være en egentlig uddannelse på professionsbachelorniveau, som man kan bruge til at arbejde som ambulanceredder, i akutmodtagelserne, i kommunale akutfunktioner og på lægevagtområdet.
Nordjylland får også en ny erhvervsakademiuddannelse som maritim teknolog. Den maritime uddannelsesinstitution MARTEC opretter uddannelsen i Frederikshavn.
Se alle de nye uddannelser og uddannelsesudbud:
Syddansk Universitet
Kandidat i Quantum Computing, Odense
Kandidat i psykologi, Esbjerg
Bachelor i psykologi, Esbjerg
Aarhus Universitet
Bachelor i Computer Science, Aarhus
Bachelor i Data Science, Aarhus
Bachelor i IT-Product Development, Aarhus
Københavns Universitet
Akademiuddannelse i naturvejledning, Auning
University College Nordjylland
Professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde, Aalborg
Copenhagen Business Academy
Professionsbachelor (overbygning) i international handel og markedsføring, Hillerød
MARTEC
Erhvervsakademiuddannelse som maritim teknolog, Frederikshavn
Maskinmesterskolen København
Diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling fra energikilde til konvertering, lagring og forbrug, København