Billede beskrivelse

Yndlingssteder: Aalborgs smalleste passage

25. januar 2024 kl. 19.01

Aalborg har mange unikke steder og mennesker - denne serie har fokus på yndlingssteder i byen.

Jeg møder Jacob Bundgaard Nielsen på vej ned af Gravensgade. 

Han fortæller, at byen har mere end bare gågader - det gælder bare om at bruge den, siger han. Det sted, han vil vise, er en afkrog ind til en anden del af byen. 

Sammen sætter vi kurs mod Aalborgs smalleste passage - Latinergyden. Det er en nærmest skjult passage, der fører op til gågaden på Gravensgade.

Han går forrest og fører mig ned i gennem Latinergyden. Det er som om, at vi krammes af de to bygningers vægge. Et gammelt bindingsværk på den ene side og et nyere hus på den anden side.

Se også
Yndlingssteder: Her finder Charlotte ro og fordybelse

Han strækker sine arme ud og markere med begge hænder på hver bygning for at sanse rummet.

- Hvis man havde trænet lidt mere fitness eller var lidt mere bredskuldret, ville man jo støde på hver bygning, og det lyder jo fuldstændig vanvittigt at kunne sige, filosoferer han. 

Det er naturligt, at man bliver draget af passagen, fordi den inviterer en ind, fordi du ikke kan se, hvad der er på den anden side, forklarer han. 

Latinergyden er Jacobs yndlingssted sådan en passage aldrig vil finde sted i dag, fordi alt er så reguleret. 

Se også
Yndlingssteder: Ægget i midten af Limfjorden

Jo længere vi bevæger os ned af brostenstrappen, jo dybere suges vi tilbage i tiden. Der er helt stille, og passagen åbnes langsomt op, og så kommer Helligånds klostret til syne. Han fortæller, at det er romantisk at tænke på fortiden, og at der har været noget langtid før en selv. 

Det er lige til at forstille sig, hvordan en hestevogn kommer rullende hen over brostenene, og en munk åbner porten ind til Helligåndsklostret.

Vi vender os om og kigger nu ned mod Latinergyden oppe fra Helligåndsklostret. Herfra tager Latinergyden nærmest form som en tragt, der på det smalleste punkt må være 50-60 centimeter bred for så at skyde en ud på en travl gågade.

Se også
Yndlingssteder: Niels Erik og Louises Plads

Det er virkelig et sted, der er værd at vise frem til nye mennesker eller venner, der ikke har været i Aalborg før. Han sammenligner Latinergyden med noget, man kun vil støde på i Venedig og siger, at hvis det var en gade i Venedig, kunne der sagtens være en sidegade til en fortovskoncert. 

Han begynder ligefrem at opfordre til, at der burde afholdes en koncert i Latinergyden selvom der kun ville være plads til fem-seks tilskuere, og resten vil stå oppe på Gravensgade og kigge ned med hovederne fra hver side af åbningen.

Ligesom i en tegneserie. 

Han vender tilbage til fascinationen ved Latinergyden og følelsen af, at bygningerne nærmest kan lukke af omkring en, hvilket er med til skabe et byrum, der stikker lidt mere ud i Aalborg, end det man er vant til at se.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste