Tine lever med angst og PTSD: Nu skal hun til Danmarksmesterskaberne i Issvømning
Mød det umage makkerpar Tine Steensgaard Bach og Lars Pries. Sammen træner de op til mesterskaberne i issvømning.
For Tine løber det hele af stablen denne weekend, når hun stiller op til Danmarksmesterskaberne i issvømning i Faaborg.
Og det gør hun af en meget personlig årsag.
Ulykken ændrede alt
For snart fire år siden var Tine ude for en arbejdsulykke som Skov- og Innovationspædagog, der efterlod hendes liv i ruiner.
Før arbejdsulykken var hun en aktiv frivillig i Aalborg, der gjorde en forskel for børn, unge og ældre i foreninger som Aalborg Basketball Klub, GAME StreetMekka og Røde Kors. Men det fik ulykken desværre sat en stopper for.
Ulykken resulterede i, at Tine gik ned med stress og fik svære diagnoser som depression, social angst og PTSD – lidelser, der gør, at hun ikke længere kan leve det sociale og aktive liv, som hun gjorde før.
Derfor er det en stor sejr i sig selv, at Tine overhovedet har fundet modet til at svømme.
- At jeg tør udfordre mig selv og igen få pulsen op, er ret vildt. Det har jeg ikke kunnet i tre år, siger hun med en hudløs ærlighed og fortsætter:
- Nu har jeg fundet ud af, at jeg ikke er i fare eller dør af at mærke høj puls. At det ikke er angst. Og det er kæmpestort for mig.
For Tine er det altså ikke et DM med fokus på fysisk præstation i den typiske forstand. For hende handler det om, at hun udfordrer sig selv og tør holde håbet oppe – også på de dårlige dage.
- Jeg vil gerne bevise overfor mig selv, at jeg kan andet end at være syg. At jeg faktisk er kommet udenfor min lejlighed og kan være sammen med andre.
Ikke for sarte sjæle
Issvømning er ikke for sarte sjæle. Man skal vide, hvad man laver og sikkerheden skal være i orden.
Derfor er det også vigtigt, at man svømmer med en makker, som man stoler på og som respekterer ens grænser.
Og der har Tine skudt papegøjen.
- Det er godt at udfordre sig selv, men du skal ikke rykke grænser hele tiden. Det er okay at se sig tilfreds med, hvad man nu engang er nået til, siger ven og issvømmer Lars og fortsætter:
- Selvom der er fællesskab i issvømning og en tryghed i, at man er sammen, så er det også meget individuelt. Det er individuelt, hvad den ene og den anden kan holde til. Og det er individuelt, hvad man vil have ud af det.
Man skal altså mærke efter i sin krop og kende sine begrænsninger. Ellers kan det gå galt.
Det gjorde det for Tine, da hun første gang prøvede kræfter med issvømning.
Efter at have lykkedes med at være i vandet i tre minutter og femten sekunder, var hun høj på eufori og imponeret over, hvad hendes slanke krop kunne præstere.
Derfor lod hun sig rive med, da udfordringen om at prøve igen i fire minutter blev stillet. Og selvom det lykkedes hende at være i det kolde vand i fire minutter, skulle det vise sig at være for meget for hendes krop.
- Da jeg kommer ind i saunaen igen, blev jeg rigtig dårlig. Jeg blev svimmel, kunne ikke tale eller bevæge mine ben og jeg fik faktisk en form for angstanfald lige der. Samtidig med at jeg var underafkølet, fortæller Tine.
Og Lars supplerer hende:
- Hypotermi er farligt, fordi kroppen bliver ved med at blive afkølet, selv efter du er kommet op af vandet. Så man skal virkelig respektere vandet og kende sine egne begrænsninger og kroppens signaler, når man vinterbader eller issvømmer.
- Det skal jeg nok kunne klare
For at vende tilbage til det forestående DM i Issvømning, så er Tine faktisk ikke sikker på, om hun overhovedet kan gå i vandet lørdag, når de første 25 meters brystsvømning skal svømmes. For når man lider af angst og PTSD, som hun gør, lever man også med en vis usikkerhed i kroppen.
- Altså jeg ved jo ikke, om jeg gennemfører. Jeg ved faktisk ikke engang, når vi kommer til fredag, om jeg så rent faktisk kan tage af sted i bilen med de andre, fordi angst og PTSD er en del af mit liv, siger Tine med en sårbar, men også stærk stemme.
- Men jeg har meldt mig til, og har både et håb og en indre "fighter" i mig, der tror på, at det skal jeg nok kunne klare.