Billede beskrivelse

Susanne flytter til midtbyen

19. januar 2026 kl. 11.02

AALBORG: Januar er ofte måneden for nye begyndelser – og det gælder i høj grad også for Susanne Kristensen.

Efter 12 år som frisør på Vestre Allé i Hasseris rykker hun nu sin salon ind til midtbyen.

Det betyder, at Susanne mandag den 19. januar slår dørene op i helt nye rammer med et helt nyt navn – men stadig med de samme kyndige hænder bag saksen.

12 år som selvstændig

Susanne har stort set haft sin egen salon, siden hun blev færdiguddannet som frisør.

Efter endt uddannelse begyndte hun hos Plii Hairstyling på Vestre Allé, men det varede ikke længe, før hun selv overtog salonen.

– Jeg nåede at være der i et halvt års tid, og så meldte min chef ud, at hun ikke ville være frisør mere. Så hvis jeg havde lyst, kunne jeg overtage, fortæller Susanne.

Det blev starten på et selvstændigt eventyr, som nu har varet i 12 år.

– Og det har jeg ikke fortrudt overhovedet.

Ro og tid

Netop det med at være selvstændig passer Susanne helt perfekt.

Hun sætter selv rammerne. Hun bruger den tid, der skal bruges på den enkelte kunde, uden at nogen står bagved og holder øje med uret – andet end hende selv.

– Jeg tager det jo bare stille og roligt. En dag ad gangen. Og nyder den arbejdsro, det giver at være alene.

Billede beskrivelse

Find Balsam her

Og nu får Susanne endnu mere selvbestemmelse. For når hun flytter ind til midtbyen, bliver det i hendes helt egne lokaler, som hun selv har købt.

Med flytningen skifter hun også navn på frisørsalonen, som fremover kommer til at hedde Balsam. 

På salonen kan du få klassiske frisørbehandlinger.

Balsam åbner på Budolfi Plads 7, 9000 Aalborg, mandag den 19. januar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste