Ruben kan fejre 40 års jubilæum

AALBORG: Ruben Kristensen fra Gjøl kan 1. januar 2026 fejre 40 års jubilæum som bratschist i Aalborg Symfoniorkester. 

Det begyndte egentlig med et andet instrument – en violin, som hans forældre købte hos en marskandiser for 140 kroner, skriver symfoniorkesteret i en omtale. 

Ruben Kristensen har den stadig som et kært minde om de første toner, det lykkes ham at frembringe. Syv år gammel fik han undervisning hos Thomas Thomsen – en tidligere violinist i Aalborg Symfoniorkester og en meget venlig mand, som den unge Ruben kom til at se op til, og drømmen om at komme til at spille i det store orkester blev hurtigt vakt.

Barndomshjemmet var til tider dysfunktionelt, men i musikken fandt Ruben en udvej. 12 år gammel begyndte han at spille til folkedans og fandt der søde mennesker, han kunne spejle sig i. Med violinen på bagagebæreren cyklede han også ud og spillede for ældre mennesker i Aabybro – for en citronvand og en småkage. I 1979 kom han ind på konservatoriet i Aalborg og fik Radiosymfoniorkestrets koncertmester Gunnar Tagmose som lærer.

I 1983 skiftede han violinen ud med sit nuværende instrument bratschen. Og selv om det tog lidt tid at blive gode venner med instrumentet, så lykkedes det over tid. Men ikke uden sværdslag. 

- Instrumentet ville bare ikke altid som jeg. En dag blev jeg så gal på bratschen, at jeg hængte den op på et skur og skød den i smadder med bue og pil. Åh, hvilken fryd. Det var de smukkeste lyde, jeg havde hørt fra det instrument, fortæller han. 

Nu har bratschen – ikke den smadrede – været hans tro følgesvend i mange år. Hans lærer dengang blev daværende solobratschist Knud Erik Jørgensen, og han førte også den unge musiker til diplomeksamen i 1985. Samme år vandt Ruben en plads i Aalborg Symfoniorkester, og der har han været lige siden. 

Om to år går han på pension, men han holder ikke op med at spille. 

- Så konverterer jeg fra musiker til musikker, som vi siger nord for fjorden, siger Ruben og forklarer: 

- Jeg slutter, hvor jeg begyndte.

Sammen med sin hustru Merethe vil han spille til folkedans, på plejehjem og rundt omkring i det nære nordjyske.

Han glæder sig til at tilbringe mere tid med sin kone – og deres tre børn og fem børnebørn. Og når han ikke spiller og nyder sin familie, fornøjer han sig med at bygge langbuer i træ, lave stenalderredskaber i flint eller med grafologi – skrifttydning, som har været en passion gennem mange år.