Halsjakket kommer når Ove kalder. Det har de gjort i 40 år

AALBORG: I Skalborg Idrætscenter er der en gruppe frivillige, der altid stiller op, når pligten kalder.

I over 40 år har halinspektørerne i idrætscenteret haft en særlig gruppe af hjælpere, de kunne trække på, når der skal stilles borde op til eksaminer eller diverse arrangementer.

Halsjakket hedder de – og vi har fulgt dem en torsdag aften, hvor der skal stilles op til frivilligfest.

Alle er formænd

Klokken er 20.30 torsdag aften.

12 mænd og en enkelt kvinde er klar til at knokle.

Skalborg Idrætscenter får besøg af 350 spisende gæster til frivilligfest– og det kræver en del borde og stole.

Egentlig er der 18 medlemmer i Halsjakket.

- Der er altid en fire stykker, der skal noget andet, fortæller Ove Sørensen, der er halinspektør i Skalborg Idrætscenter.

I Halsjakket er der ingen gyldige afbud, lyder det smilende.

- Man skal ikke høre noget for at melde afbud. Selvfølgelig er der forståelse for, at man kan have andre planer, lyder det enstemmigt fra Halsjakket.

Det går tjept med at få sat de mange borde og stole op.

Ove Sørensen leder slagets gang og viser, hvordan hvert enkelt bord skal stå.

De erfarne medlemmer kan nærmest lave opstillingen uden at snakke med hinanden.

Nogle slæber, mens andre måler op med tommestok.

Alle i Halsjakket er formænd, men Ove Sørensen er koordinator.

- Hold nu op!, lyder det, imens diskussionen om bordopstillingen går.

- Her har han jo målt op!

- Jeg spurgte om lov i tre år

Det er ikke ligetil at komme med i Halsjakket.

Ifølge Ove Sørensen skal der ikke være meget mere end 18-20 stykker, da man ikke skal ende med at træde hinanden over tæerne.

Når der mangler et medlem, hiver man fat i en værdig kandidat, der herefter kan blive godkendt af resten af sjakket.

- Jeg spurgte om lov i tre år, før jeg måtte komme med, fortæller Gunner på 90 år, der er alderspræsident i gruppen.

Det var John Pedersen, der startede Halsjakket for 40 år siden.

Dengang var han halinspektør og skulle bruge nogle friske folk til at hjælpe til ved arrangementer.

Sidenhen er det blevet mere organiseret, og i dag skriver halinspektør Ove Sørensen ud til Halsjakket, når han skal bruge hænder.

- Vi kommer, når Ove kalder.

Medmindre man melder fra, regnes der med, at man dukker op.

Sker det, at Halsjakket ikke kan stille med nok folk, må man ud og finde andre frivillige kræfter i SSK, men det hører sjældenhederne til.

- Sidst vi var i den situation, var for 10-12 år siden, fortæller Ove Sørensen.

En fast betaling

Da scene, borde og stole er sat op, kan de 13 frivillige stolt kigge ud over dagens præstation.

40 minutter har det taget, og nu er det tid til den sjove del: betaling.

Det er en fast tradition at mødes i Hal 2's mødelokale, når dagens arbejde er overstået. Foto: Nikolaj Fendinge Rasbak

Lønnen bliver betalt i øl og vand, der nydes sammen med en god håndfuld røverhistorier i Hal 2’s mødelokale.

- Vi har det skidehyggeligt, lyder det i kor.

Det er nemlig ikke kun hårdt arbejde at være med i Halsjakket.

Det er en fast tradition at runde dagen af i mødelokalet.

Udover at mødes til det frivillige arbejde holder Halsjakket også løbende arrangementer hen over året.

Det er en fast tradition, at Ove Sørensen inviterer til julefrokost og sommerfest.

- Ja, vi er til fest hele tiden!, udbryder et af medlemmerne.

Efter en lille time i mødelokalet må Halsjakkets yngste medlem vende snuden hjemad.

Det er Oluf på 65 år, der stadig er på arbejdsmarkedet.

Herefter er dagens kald afsluttet, og de fleste begynder langsomt at bevæge sig hjemad.

Fredag klokken 14 er frivilligfesten overstået – og her står Halsjakket igen klar.

Scene, borde og stole skal pilles ned, for klokken 16 er der nemlig badminton.