Derfor er Henrik frivillig i Hjemmeværnet

I år kan Hjemmeværnet fejre 75-års jubilæum.

For at blive klogere på hvad, det vil sige at være frivillig i den landsdækkende organisation, har vi talt med Henrik Jensen. Han er eskadrillechef i Flyverhjemmeværnets eskadrille 266 i Aalborg og har været frivillig i Hjemmeværnet i 16 år.

For Henrik var det nærliggende at bruge kompetencerne fra sin militære baggrund ind i sit frivillige arbejde. Men til at starte med var Hjemmeværnet noget han opsøgte på vegne af sine sønner.

- Mine sønner ville gerne have et speedbåd-certifikat, hvilket de kunne få gratis gennem Hjemmeværnet ved at melde sig ind. Så jeg fik en derfra til at komme hjem til os og fortælle om det, lyder det fra Henrik, der fortsætter med et grin:

- Men det endte nu med, at det kun var mig, der tegnede kontrakt.

På sin højre arm har Henrik et mærke, der markerer Hjemmeværnets 75-års jubilæum i år. Foto: Deanna Young

Til søs og i luften

Henrik startede sit frivillige arbejde i Marinehjemmeværnet, men efter seks år opstod en mulighed for at skifte til Flyverhjemmeværnet.

- Jeg blev spurgt om at aflægge en test til sådan en pilotoptagelse, og det sagde jeg ja til. For så kunne jeg da i det mindste se, hvor dement jeg var blevet, fortæller han med lidt sort humor til at understrege, hvor udfordrende testen var.

- Efter den otte-timer lange test var jeg fuldstændig blæst og tænkte, at det var gået virkelig dårligt.

Men det var ikke gået dårligt. Tværtimod. Ud af de 30, der havde taget testen, var der kun tre, der bestod. Og Henrik var en af dem.

- Jeg blev sat på som bagsædepilot ved den flyvende enhed i Hjemmeværnet, og var der indtil, jeg fik at vide, at jeg kunne indgå som næstkommanderende i Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg.

På sin venstre arm har Henrik et mærke, der angiver, at han er bevogtningsassistent. Foto: Deanna Young

Det kræver noget at være frivillig i Hjemmeværnet

Henrik og de andre frivillige i Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg har et overordnet formål: De skal kunne indsættes i og samarbejde med Flyvevåbnets enheder under samme operationsvilkår.

Det kræver blandt andet at de frivillige har et kendskab til Flyvevåbnet, flyoperationer og i særdeleshed flysikkerhed. 

Derudover kræver det også en masse færdigheder, som de har pligt til at erhverve sig og vedligeholde. Det er ting som skydning, betjening af et våben og førstehjælp for at nævne nogle få.

- Der er et hav af opgaver, vi får ind. Nogle af dem er praktisk-orienterede, mens andre er mere logistiske, fortæller han og uddyber: 

- Jeg blev engang sendt ud til en opgave, hvor jeg intet vidste i forvejen. Ikke engang om morgenen, hvor jeg skulle af sted. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle køre hen, eller hvor lang tid det ville tage. Og jeg måtte ikke fortælle noget til min familie. Så sådan nogle opgaver kan man også få, selvom det ikke er så ofte, at de forekommer.

Når man er bevogtningsassistent i Flyverhjemmeværnet, har man også en blå fløjtesnor om skulderen. I Marinehjemmeværnet har man en mørkeblå og i Hærhjemmeværnet har man en grøn. Foto: Deanna Young

At være frivillig i Hjemmeværnet er motiverende

For Henrik er det motiverende at være frivillig i Hjemmeværnet. Han er nemlig ikke typen, der ville gå i motionscenter, og uden Hjemmeværnet ville han nok heller ikke have motivationen til at tage et førstehjælpskursus. 

Men ved at være frivillig i Hjemmeværnet har Henrik fundet motivationen til at gøre de ting, der, efter hans mening, også er nødvendige for at hans krop og sind kan fungere ordentligt resten af hans liv.

- Mange tænker, vi er sådan nogle, der spiser citronmåne og dirigerer trafik. Og det er vi måske også. Men vi er så meget mere end det.