Byens 'gamle dame' skal fremtidssikres: - Vi skal gøre den klar til at stå 100 år mere

På Nørregade 1 ligger en af Aalborgs ældste bygninger.

Bygget i 1500-tallet har huset på hjørnet mellem Nørregade og Fjordgade været vidne til mange perioder i Aalborgs historie.

Den legendariske købmand Asger Windfeldt drev forretning på adressen fra 1919 og mere end et halvt århundrede frem.

I 1972 sagde den da 76-årige Asger Windfeldt, at han, efter at have drevet forretning i 53 år, stadig glædede sig til at åbne butikken hver dag.

- Nu har jeg ganske vist lidt besvær med fødderne, men det hører vel alderdommen til. Pokkers også!, sagde Asger Windfeldt til Aalborg Stiftstidende.

’Den gamle dame’ på Nørregade 1 skal helst undgå at få skavanker.

Snart har huset overstået en større tagrenovering, der skal være med til at fremtidssikre bygningen.

- Vi skal gøre den klar til at stå 100 år mere, fortæller Hans Andersen fra City Ejendomme Aalborg, der ejer huset.

Det kræver papirarbejde

Den gamle bygning er fredet, så det har krævet en del papirarbejde at få lov til at istandsætte den, da man skal have godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

- Det kræver et stort benarbejde, før istandsættelsen går i gang – at få tilladelser og indsende materiale til Slots- og Kulturstyrelsen. Men når vi har prøvet det før, og vi har at gøre med håndværkere, vi kender, så har det med at lykkes.

Fordi det er en fredet bygning, er Aalborg Kommune forpligtet til at komme og tilse huset hvert fjerde år og eventuelt lave en påtale, hvis der er noget, der ikke er i orden.

- Vi har godt nok aldrig fået en påtale, men vi går også op i at passe på huset, fortæller Hans Andersen.

Ud over papirarbejdet kræver det også en særlig snilde af håndværkerne at renovere, men stadig bevare husets unikke særpræg.

- Der er altid udfordringer, når man istandsætter et så gammelt hus. Huset på Nørregade er med tiden blevet meget skævt, så det er med at få en kabale til at gå op, når man lægger nye tegl.

Hans Andersen fortæller at det bl.a. har været en udfordring at lægge tegl på det skæve hus. Foto: Nikolaj Fendinge Rasbak

Grunden til, at taget på huset skal skiftes, er, at man ved en tidligere renovering har brugt en metode, der ikke er så hensigtsmæssig i forhold til at bevare huset i mange år frem.

- En af de primære årsager til, at taget skulle skiftes, var, at området var under byrenovering i 1970’erne. Dengang lagde man nyt tag ved at skumme teglen indefra for at holde regnen ude. Problemet er bare, at det skum trak fugt til sig, som fugtede bjælkerne, fortæller Hans Andersen.

En overset bydel

- Aalborg er en smule fattig på gamle huse. Der er ikke mange tilbage, fordi de er blevet revet ned gennem tiden. Miljøet omkring Nørregade er overset af mange, fordi der ikke er det store kendskab til det, fortæller Hans Andersen.

For ham er det vigtigt, at man får øje på området, da de gamle bygninger er en vigtig del af Aalborgs historie.

- Jeg synes, at det på en måde er en lidt overset del af byen. Der står de her gamle bygninger, som er med til at fortælle byens historie.

Hvad mange ikke ved, er, at maner velkommen til at gå ind i gården bagved husene, så man også kan udforske og nyde bagsiden.

- Gården inde bagved er åben for offentligheden, så man kan altså bare gå ind og kigge på den gamle arkitektur, fortæller Hans Andersen.

Byens sjæl

- Det, der gør en by speciel, er, at den har nogle seværdigheder. Det, at man har nogle bygningskroppe og stilarter, hvor folk standser op og tager et billede – det er med til at skabe et unikt miljø i byens rum, fortæller Hans Andersen.

City Ejendomme Aalborg er i besiddelse af en del af byens ældre huse, som de udlejer.

Hans Andersen har derfor også været med til at sætte mange af de historiske bygninger i stand gennem tiden - bl.a. Toldboden og Løve Apoteket ejendommen i Aalborg.

- Vi har efterhånden restaureret en del huse inde i centrum. Vi færdes meget i Aalborg midtby, og jeg synes, at det er rigtig spændende at fordybe sig i, hvornår huset er bygget, hvordan det er bygget, og hvad man har lavet om gennem tiden, fortæller Hans Andersen.

Ifølge Hans Andersen har de gamle huse en helt særlig værdi i forhold til byens sjæl.

Den værdi er svær at genskabe med ny arkitektur, da moderne byggerier bliver lavet på en helt anden måde.

- Der er jo sjælen, byggestilen og måden, man gjorde tingene på, som man skal bevare. Men man skal stadig rette op på f.eks. rådskader, så husene ikke ender med at blive nedbrudt. Arkitekturen og måden, de ældre huse er lavet på, er helt speciel. Der er jo ikke nogen kunst i at lave et hus i beton og sætte en facade på, fortæller Hans Andersen.

I øjeblikket står der stilladser i baggården, men snart er det igen til at se den historiske bygning. Foto: Nikolaj Fendinge Rasbak og arkivfoto.

Han håber, at de historiske huse vil være en vigtig del af byens sjæl i mange år frem, så fremtidige generationer også kan få glæde af de historiske bygninger.

- Vi er jo rigtig glade for at være ejere af sådan nogle huse, så vi kan sørge for, at de bliver holdt ved lige og på den måde bidrage til byen. Det er jo en fornøjelse, når man ser turister og byens folk udforske og tage billeder af bygningerne, fordi de synes, at det er spændende.

Hans Andersen fortæller, at der er stor efterspørgsel på at bo i de historiske huse, men mest af alt er han glad for at bidrage til at bevare de gamle huse.

- Det giver noget værdi til miljøet i midtbyen, at man har de her seværdigheder.