Aalborgtypen: - Man må skabe mulighederne selv, hvis de mangler

Mød Kamilla Mez – en kulturel og kunstnerisk Aalborgtype.

Hun er ikke født og opvokset her i byen, men i stedet er hun flyttet hertil for kærligheden og for uddannelsen.

Alligevel kan det næsten virke skørt, for Kamilla er nemlig uddannet billedkunstner ved kunstakademiet i Göteborg. Og så er hun oprindeligt fra Berlin.

Så hvorfor har hun valgt at gøre en "lille" by som Aalborg til sin hjemstavn?

Det kan du blive klogere på i dette samtaleinterview, hvor vi undersøger, hvad en Aalborgtype som Kamilla er gjort af.

Hvad er du gjort af som menneske?

- Helt oprindeligt er jeg fra Berlin, men kom til Danmark som seksårig, og det gjorde et stort indtryk på mig. Der er en eller anden form for outsider-rolle. Eller jeg har i hvert fald et lidt andet udgangspunkt, og har ikke rigtig følt mig hjemme nogen steder.

- Med min tyske baggrund har jeg også et fokus på, hvordan man kan tillade sig at agere i verden, som tysker. Der er ligesom nogle forbehold, man skal forholde sig til, og der er et eftermæle, jeg ikke kan ignorere.

- Og alt det tror jeg har spillet ind på mig som person – både mit politiske udsyn og min aktivisme, og også det her med at ville skabe rum, hvor alle kan føle sig velkomne. Det har været ret essentielt for mig. 

Hvorfor valgte du Aalborg?

- Det er der også mange, der undrer sig over, når jeg taler med folk. De undrer sig over, hvorfor sådan en som mig flytter hertil. Altså hvad er det, jeg skal her? For det går jo typisk den anden vej. Men jeg flyttede for kærligheden og for studiet.

- Og jeg oplever faktisk, at mange andre kunstnere her i byen også er tilflyttere. Sådan er det i hvert fald på billedkunstscenen. Og det er også af gode grunde. For Aalborg er en by i udvikling, og der er nogle rigtig interessante nerver at tappe ind i.

Er der udfordringer ved at være kunstner i Aalborg?

- Altså jeg tror, fundamentet er ret skrøbeligt i Nordjylland. Det er som om, der er nogle perioder eller nogle bølger, hvor der sker rigtig meget. Men så flytter folk herfra. Og så er der nogle nye, der skal tage teten. De initiativer, der egentlig fungerede fint, dør ud, og så opstår andre lignende initiativer. Og der kan være sådan en lidt usund tendens i det kulturpolitiske liv, hvor man er orienteret mod noget, der har en nyhedsværdi. Man har svært ved at bevare ting.

Hvordan bliver man kunstner i Aalborg?

- Da jeg kom til Aalborg, flyttede jeg ind på atelieret på 1000Fryd og var med til at starte udstillingsstedet ”Artroom 1000Fryd”. Det var en reaktion på, at der ikke var et udstillingssted her i byen for yngre billedkunstnere, hvor man kunne prøve ting af og dokumentere sit arbejde og bygge et portfolio op. Og det er sådan noget, man har brug for, hvis man for eksempel vil ind på kunstakademierne.

- Og efter jeg fik min bachelor i Art & Technology på Aalborg Universitet, arbejdede jeg hårdt i et år på at få bygget mit portfolio op. Her fik jeg støtte fra andre professionelle kunstnere her i byen, og det endte med, at jeg kom ind på fire kunstakademier. Blandt andet var kunstneren Scott William Raby en slags uofficiel mentor for mig i den periode. Han hjalp mig med at udvikle et sprog for mit arbejde, og introducerede mig samtidig til en rigtig fin filosofi om, at jo mere man udvikler sig som kunstner, desto større ansvar har man for at tage del i den kunstnerisk fødekæde og lære fra sig til yngre, upcoming kunstnere.

- Så det er noget med, at man må skabe mulighederne for sig selv, hvis de mangler. Og så er det også vigtigt at finde andre kunstnere i byen at støtte sig opad, som kan hjælpe en.

Hvad laver du nu?

- I dag lever jeg af at være billedkunstner, og min næste udstilling er i kunstbygningen i Vrå til Ung Dansk Samtidskunst til foråret. Her skal jeg vise et videoværk fra foråret 2023, der beskæftiger sig med en tysk subjektivitet, og hvordan den nogle gange står i kontrast til den danske. 

- Jeg er også ved at udvikle et digitalt værk til online galleriet immaterial lake. Projektet er forankret i det, der kunne være Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, og udgives i begyndelsen af februar. Og så er jeg også i gang med at udvikle et videoværk i samarbejde med lím collective, som er en eksperimenterende platform i Nordjylland dedikeret til nye alliancer mellem samtidskunst, sundhed og omsorg. Værket er dog først noget som præsenteres engang i 2025

- Og så underviser jeg også på BGK i Nordkraft, som er et kommunalt tilbud til unge kunstnere, der gerne vil arbejde mere seriøst med deres kunst. Tilbuddet er gratis og står derfor i kontrast til andre forberedende kurser og kunsthøjskoler, der kræver visse økonomiske forudsætninger for at man kan være med. Det var også der, jeg startede i sin tid, på BGK i Roskilde. Så på den måde er det også en full circle-oplevelse, hvor jeg kan få lov at give lidt tilbage.