Aalborgtypen: - Man kan ikke det hele, når man er fodboldspiller
Mød Oliver Ross – en målrettet og glad Aalborgtype.
Han har altid drømt om at være fodboldspiller, og med et stort talent for fodbold og en målrettet og arbejdsom attitude, lykkedes det ham i en alder af bare 16 år at blive en af de yngste AaB-debutanter.
Men hvordan bærer man sig egentlig ad med at blive professionel fodboldspiller i så tidlig en alder? Og hvad har fodbolddrømmene betydet for hans liv?
Det kan du få svar på i dette samtaleinterview, når vi undersøger, hvad en Aalborgtype som Oliver er gjort af.
Hvad er du gjort af?
- Jeg er jo bare en glad dreng, der har krudt i røven og spiller fodbold, og måske ikke altid har haft de store bekymringer om, hvad der sker. Men jeg er samtidig også en meget målrettet person.
- Og så er jeg også lidt et trygheds-menneske i den forstand, at jeg altid har boet i Aalborg, og jeg elsker at være her i Aalborg. Det er jo mit hjem. Men hvis jeg engang skulle prøve noget andet, så tror jeg ikke, med den person jeg er, at jeg vil få de store problemer med det.
Hvor kommer drømmen om at blive fodboldspiller fra?
- For mig har der altid været en plan, og en drøm om, at jeg skulle være fodboldspiller. Jeg tror ikke, det kommer så meget fra mine forældre. Mine forældre har altid støttet os, og altid været der for os. Selvfølgelig. Men de har aldrig sådan pacet os. Altså ret beset så tror jeg, at de egentlig var ligeglade med, hvad jeg lavede. Men som helt lille. og som årene er gået, har jeg bare haft en kæmpe drøm og ambition om, at det var det, jeg skulle. Og gennem årene voksede den drøm sig større og større for hver dag, der gik næsten. Så det har altid været min plan.
Hvordan har dine fodbolddrømme påvirket din skolegang?
- Det har selvfølgelig gjort, at jeg har sagt nej til andre ting i livet. Det er jo en del af det. Og det er selvfølgelig noget, som også har været svært.
- Da jeg gik på handelsskolen, kom jeg rigtig meget bagefter på grund af fodbold. Så jeg havde nogle lange snakke med mine forældre om, hvad der skulle ske, og fik så lov til at droppe ud for at fokusere på fodbold. Og så fik jeg en kontrakt, som gjorde, at jeg kunne tillade mig det.
- Men det betød jo også, at jeg vinkede farvel til det sociale liv, jeg havde inde på handelsskolen, hvor jeg havde det rigtig godt og gik i en rigtig god klasse. Men det var bare ikke lige det, jeg skulle.
Hvordan har dine fodbolddrømme påvirket dig socialt?
- Folk kan måske godt have en holdning om, at man som fodboldspiller er lidt sin egen, eller i hvert fald efter sit eget hoved. Og det er man jo også, fordi de ting, der står i vejen for fodbolden, bliver valgt fra, eller bliver måske endda lidt lige meget for en. Men det bliver man bare nødt til for at nå langt.
- Der er nok et par stykker af mine gode kammerater, som nogle gange har tænkt, hvad fanden jeg var for en, eller har været lidt skuffede, fordi jeg har måttet sige nej til rigtig mange ting. Og det kommer jeg måske til at skulle gøre endnu mere nu. Til gengæld gør jeg en dyd ud af at se min familie.
- Jeg føler, at jeg har nået en alder nu, hvor jeg har accepteret, at man ikke kan det hele, når man er fodboldspiller.
Hvilket råd ville du give andre børn med fodboldrømme?
- Det handler jo først og fremmest om at have et talent for fodbold. Men så handler det jo også om, at kunne sige nej til så meget andet og prioritere at komme så langt som muligt.
- Så selvom det nok er noget alle siger og er meget mainstream at sige, så er det jo bare at være virkelig målrettet. Og altså, nu sidder jeg jo her og kigger tilbage, og jeg synes, at det har været det hele værd, men jeg kunne jo også have siddet og sagt det modsatte. Men det er ligesom det, man skal gøre op med sig selv. Altså om det virkelig er det her, man vil.