Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Aalborgtypen: - Jeg er sindssygt risikovillig i mit arbejdsliv og generelt
Mød Helle Maj Clement Lund – en passioneret Aalborgtype med skabertrang. Og så er hun typen, der gerne vil gøre en forskel for andre.
Helle Maj arbejder nemlig som kulturmedarbejder på Den sociale café Hjerterummet – et værested for byens udsatte.
Og så er hun også skaberen bag og daglig leder af foreningen Havnefruen, som er et nomadisk børnekulturhus med base her i byen.
I dette samtaleinterview undersøger vi, hvad en Aalborgtype som Helle Maj er gjort af.
Hvad er du gjort af som menneske?
- Altså jeg elsker mennesker. Unikke mennesker. Mennesker, der har noget på hjertet. Eller som er skæve på en eller anden måde. Det er jeg mega tiltrukket af.
- Det startede faktisk for mange år siden på Café Victoria, hvor jeg var bartender. Der opdagede jeg, at jeg var god til mennesker og til at facilitere et rum, som var et ordentligt rum for de fleste at være i. Og ja, så fandt jeg ud af, at jeg havde en naturlig åbenhed og nysgerrighed på de lidt mere skæve personligheder, der kom der.
- Og så er jeg meget optaget af at bruge kunsten til at se bag om alt det, der adskiller os, og til at italesætte alt det, vi er fælles om. Drømmene, vores håb, vores kærlighed og relationen til andre mennesker. Alt det, som gør os til mennesker.
Hvordan kommer det til udtryk i dit arbejde?
- Som kulturmedarbejder ved Den sociale café Hjerterummet har jeg set, hvordan kultur og kunst kan være et talerør for mennesker, der ikke får ret meget taletid. Kunsten giver sådan en særlig måde at snakke om sig selv på, fordi du kan fortælle en hel masse, uden at det er sådan en ”fortæl mig din udsatte-historie”. For den har de fortalt tusind gange. Så jeg er mere interesseret i at finde frem til alt det, der også er. Altså bag det der første lag, som vi alle sammen kan se, og som vi måske også har tendens til at dømme hinanden på. De er jo fantastiske og unikke mennesker med unikke fortællinger og unikke perspektiver på den her verden.
- Og som daglig leder af Havnefruen er min største drivkraft, at jeg elsker børns fantasi og de vilde verdener, de kan tage en til. Og her er Havnefruen et forsøg på at udvikle børnekulturen i Aalborg Kommune. Blandt andet ved at lave et rum og en scene for det lidt skæve og eksperimenterende vækstlagskunst. Derudover hører vi jo, at børn og unge har det svært i verden, og det bliver bare vildere og vildere. Og der tror jeg på, at kunsten – ligesom med de hjemløse udsatte – kan give børnene en stemme og hvor de kan bruge deres fantasi frit.
Hvordan kom du til at arbejde med det?
- Der var faktisk ikke en kulturmedarbejder på Hjerterummet før mig, for i NGO’er er der generelt ikke penge til, at man laver kultur. Der går pengene til at drive værestedet, til lønninger og til mad. Men på bagkant af corona-pandemien fik vi en pulje penge fra Socialstyrelsen, som hed kulturpenge.
- Oplægget var, at pengene skulle bruges til at købe gavekort og oplevelser til værestedets gæster. Altså vi skulle bare smide nogle teater- og biografbilletter efter dem, og så skulle de ellers selv opsøge kulturen. Men vi tænkte, at vi godt kunne gøre mere med de penge.
- Så der startede vores fokus på, at værestedets gæster skal være kulturskabere. Og det har vi valgt at arbejde videre med. Men jeg skal selv ud og finde midlerne, som vi skal bruge til det, vi laver.
- Havnefruen er også mit initiativ. Jeg har oprettet foreningen og fået en bestyrelse med til at køre den del. Og bestyrelsen har så indsat mig som daglig leder, der udfører Havnefruens projekter. Men det er mig, der er initiativtageren bag.
Hvorfor vælger du jobs, der ikke findes eller ikke er midler til?
- Hvis der nu på den helt klassiske måde var et job i et børnekulturhus, hvor jeg kunne være kunstnerisk leder, så ville jeg gerne det. Men det er der bare ikke. Derfor må jeg gøre det selv.
- Og så er jeg egentlig også ret egenrådig. Og det er både godt og skidt. Men hvis jeg først har en vision, så er den bare megaskarp i mig. Og jeg kan se vejene, omvejene, og jeg kan også se sammenkoblingerne.
- Jeg har også indset, at jeg både er meget målrettet og enormt risikovillig. Altså jeg er sindssygt risikovillig. I hele mit arbejdsliv og i mit liv generelt. Og det er der måske ikke så mange andre, der er. Derfor tror jeg også bare, at når jeg kan se visionen, så vil jeg gerne prøve at gå den vej. Og så er det nemmeste nogle gange bare at gøre selv.
Hvad skal der ske fremadrettet?
- Noget af det, vi forhåbentligt skal i gang med i Hjerterummet, er at lave mere af det her borgerteater, som vi lavede med nogle af byens udsatte i 2021 og i 2022. Det startede med Rodløs Festival, som var en kulturfestival lavet af, med og for byens udsatte. Der lavede vi en forestilling på Teater Nordkraft. Og det blev så til flere forestillinger både på Teater Nordkraft og på Det Hemmelige. Det vil vi gerne lave mere af.
- Havnefruen har tre kunstneriske forløb her til foråret, hvor vi skal besøge tre nye byer med det. Og selvom jeg drømmer om, at Havnefruen skal blive et decideret børnekulturhus her i Nordjylland på niveau med andre kunst- og kulturtilbud, så er der kæmpe værdi i det nomadiske. For der er mange børnehaver og skoler, som ikke har penge til den slags. Det er noget af det første, der ryger i budgetterne. Så det her med at Havnefruen kommer ud til dem i deres by og de kan gå ned til os og få et kunstnerisk forløb, det har kæmpe værdi.
