Lækker forårsnyhed hos populær Aalborg-bager
Der er forår i luften, og snart vil byens populære kirsebærtræer og magnolier stå i fuldt flor, hvilket er en særdeles attraktiv forårsbegivenhed for de Insta-glade aalborgensere.
Men byens blomstrende træer er ikke det eneste Insta-venlige ved foråret.
Bagerierne, caféerne og ishusene i byen har også fået forårskuller, og disker alle op med den ene flotte og mundvandsdrivende forårsgodte efter den anden.
Og hos Surdejsbageren, der ligger på Budolfi Plads, er man også klar med en sød og særligt Insta-venlig forårsnyhed:
En hindbær-mazarinkage med saltet pistacienødder, græskarkerner og hvidchokolade-hindbærskum på toppen.
Så skal du ud og nyde forårssolen med din BFF eller forevige foråret med smuk content til dit feed, så er denne kage en af byens mange forårslækkerier, der passer lige til.