Billede beskrivelse

Kom med til fest: Café Alpha fejrer 125 års fødselsdag

13. april 2024 kl. 14.01

Sidste år overtog Rune Holm den ikoniske Café Alpha i Jens Bangs Gade, der lige om lidt kan fejre sin 125-års fødselsdag – som Aalborgs ældste og Danmarks tredjeældste værtshus.

Det skal selvfølgelig fejres!

Se også
Ny værtshusejer et år efter: - Man kan jo ikke tillade sig at lave om på Alpha

Derfor inviterer Rune på rundstykker, gammel dansk, masser af whisky, håndmadder og omgange i baren hele dagen lørdag d. 4. maj kl. 10.30-03.00. Med festen vil han gerne både hylde værtshuset historie og fejre overtagelsen og fremtidsplanerne for Alpha. 

- Jeg overtog Café Alpha efter tre år i Vejgaard med Whiskybaren Kahytten, og har i samme forbindelse udvidet konceptet. Selvom stedet nu officielt hedder "Whiskybaren Café Alpha", siger både folkemunde og facade stadig "Café Alpha", forklarer Rune.

Billede beskrivelse

Der er stadig billige Tuborg, raflebægre og tændte cigaretter i askebægrene, men derudover også virkelig meget whisky – omkring 130 forskellige af slagsen, et stort udvalg af både flaske- og fadøl og forskellige arrangementer med smagninger af whisky og rom.

- Det var et stort skridt at overtage et sted med så meget historie, og så endda forandre på konceptet. Endnu mere, når økonomien i branchen stadig er udfordret af efterveerne af corona og andre kriser i tiden, siger Rune og fortsætter:

- Men det var samtidig med en tro på fremtiden og Alphas overlevelse – en tro på forandring og nye tider, men med respekt for ånden, stemningen og stamgæsterne, siger han.

Billede beskrivelse

Lørdag d. 4. maj fejres Alphas fødselsdag med et festligt heldags arrangement, hvor hele Aalborg er inviteret.

- Selvom min passion er whisky, elsker jeg værtshusmiljøet og kan mærke en vis stolthed og glæde ved at være en lille del af fortællingen om de brune værtshuse – et stykke vigtig Danmarkshistorie, slutter Rune.

Dagens program

Der arbejdes stadig på detaljerne i programmet, men umiddelbart ser det således ud:

Kl. 10.30 åbning med rundstykker og Gl. Dansk
Kl. 12.00 omgang i baren
Kl. 13.00 håndmadder med Rød Tuborg/Rød Aalborg
Kl. 14.00 omgang i baren
Kl. 15.00 omgang i baren
Kl. 15.30 tale
Kl. 16.00 Sall Whisky – Distillery Edition 2 release
Kl. 16.30 Dylan Band live music
Kl. 18.00 omgang i baren
Kl. 19.00 omgang i baren
Kl. 20.00 omgang i baren
Kl. 21.00 live musik
Kl. 22.00 omgang i baren/resten af aftenen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste