Billede beskrivelse

Klar til Aalborg Regatta? Her er årets madboder

12. august 2025 kl. 10.56

Flotte sejlskibe, gratis koncerter og lækker streetfood.

Tre gode grunde til at finde vej til havnefronten, når Aalborg Regatta vender tilbage.

Se også
Det sidste hovednavn er på plads: Her er det fulde musikprogram til Aalborg Regatta

Og nu, hvor eventet nærmer sig, zoomer vi ind på den sidste af de tre – maden. For hvad er en fest uden noget godt på tallerkenen?

Vi har derfor taget et kig på, hvilke boder der står klar med alt fra krydrede retter til søde fristelser ved årets Regatta.

Gentager successen

Igen i år er det organisationen Mad & Kultur, der står for streetfood-området til Aalborg Regatta.

Se også
Aalborg Regatta gentager madsucces for tredje år i træk: Partner har én klar opfordring

Det er tredje år i træk, og denne gang byder området på endnu flere boder end tidligere. Gæsterne kan blandt andet smage retter fra det indiske, hawaiianske, vietnamesiske og tunesiske køkken – og meget mere.

Det fremgår af Mad & Kulturs hjemmeside.

Se listen over årets streetfood-stande her.

Aalborg Regatta Streetfood 2025

1. The Fish Concept

Havets delikatesser - nyd friskfanget fish'n'chips i en perfekt bistro-oplevelse

2. Aloha Bowls

Smagfulde poké bowls med friske toppings og inspiration fra Hawaii

3. Banh Mi King

Det bedste fra Vietnam. Autentiske opskrifter fra de allerbedste kokke

5. Smagen af Tunesien 

Med rødder i Nordafrika - varme krydderier, ægte traditioner og masser af kærlighed

6. Gaucho Grill

Flammegrillede sydamerikanske bøffer fra Argentina med et twist

7. Peking Streetfood

Autentiske, krydrede og velsmagende kinesiske retter lavet fra bunden

8. Masala

Krydret indisk til perfektion - lad dine smagsløg danske med rige masalaretter

9. The Pita Bar

En bid af Mellemøsten. Hjemmelavede falafler og krydret kød i friskbagt pita

10. Snack Dogs

Lækre gourmet-hotdogs med bid i - fyldt med smag og gode råvarer

11. Friends & Fries

Forvandler dine fries til hovedrollen. Farverige, loadede og crispy fries

12. Danish Crown Bruger boost

Den ultimative destination for ægte burgerlykke. En sikker vinder hver gang

13. Emmas Fluffy Pancakes

Emmas ismejeri laver de lækreste bløde, søde og sprøde pandekager

14. Emmas churros

Velduftende, sprøde churros - rullet i sukker, serveret med lækker dyppelse

15. Emmas is

Frisklavet is i cremede varianter - sødt, koldt og uimodståeligt

16. Noahs kaffe

Den perfekte kop kaffe eller te, præcis som du foretrækker den

17. Shawarma Wagon

En bid af Mellemøsten. Hjemmelavede falafler og samosaer fyldt med smag

19. Ølbarer

Kig forbi en af vores barer og nyd en kold øl - klassisk eller specialbryg

20. Vinbar

Vin for enhver smag - fra friske hvidvine til fyldige rødvine i glas eller flaske

21. Aperolbar

Nyd den velkendte og velsmagende forfriskende italienske orange sommerdrink iskold

22. Whiskeybar

Nyd de lækreste whiskyer serveret i de bedste omgivelser

Kilde: https://madogkultur.dk/aalborg-regatta/

Ud over madoplevelserne byder årets Aalborg Regatta også på besøg af imponerende sejlskibe, gratis koncerter og et væld af aktiviteter langs havnefronten og ude på selve Limfjorden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste