Billede beskrivelse

Joost er klar med en ny omgang Is Ved Vandet i Nørresundby

08. april 2025 kl. 16.54
Opdateret 09. april 2025 kl. 11.44

Det er ét af de få steder i Nørresundby med kugleis på menuen.

Derfor var Is Ved Vandet også velbesøgt, da Joost Dekker åbnede sin isbiks i juli måned sidste år

Nu er han så klar med endnu en issæson på adressen, nærmest på Limfjordens vandkant - Søvangen 11A i det gamle bankocenter. 

Og han glæder sig. 

- Vi glæder os til at åbne og igen skabe et fedt og hyggeligt samlingssted for folk fra Nørresundby og omegn - og selvfølgelig stadig servere lækker is og andet godt til en hyggestund, siger Joost Dekker til Ligeher.nu Aalborg, da vi besøger ham i butikken.

Her er han stadig i gang med at gøre de sidste ting klar til den første åbningsdag. Og selvom der stadig mangler at blive finpudset de sidste detaljer, garanterer han, at Is Ved Vandet står skarpt til, at dørene åbnes første gang i 2025-sæsonen. 

Det sker i øvrigt Skærtorsdag - 17. april - så Joost Dekker håber på godt påskevejr. 

Billede beskrivelse

Is, slush-ice og sodavand

Foruden den velkendte Ryå-kugleis byder Is Ved Vandet i år også på slush-ice og diverse drikkevarer - herunder fire forskellige slags øko-sodavand fra Thy-baserede Vild Is. 

Herfra får Joost Dekker også to plantebaserede, økologiske is i sit sortiment - én med lakridssmag og én med hindbærditto. 

- Og hele påsken er der 20 procent rabat på de to isvarianter, fortæller Joost Dekker.

Han teaser desuden for, at Is Ved Vandet vil tage initiativ til flere aktiviteter ude i byen - blandt andet en fotokonkurrence, der skal sætte Nørresundby mere i scene.

Derudover vil man forsøge at stable nogle arrangementer på benene, der kan engagere nørresundbynitterne yderligere i deres hjemby. 

Is Ved Vandet har åbent alle dage kl. 12-20 i påsken - fra torsdag 17. april til og med mandag 21. april. 

Herefter åbner man igen i dagene 25., 26. og 27. april - igen kl. 12-20. 

Man kan følge med på Is Ved Vandets Facebook-side for yderligere informationer om åbningstiderne fra maj og frem - men Joost Dekker lover afslutningsvis, at den "får fuld hammer" på den front fra juni. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste