Lea Have Quirinus (v) og Juliane Andreasen er butiksledere i Frellsen Chokolade i Algade - og styrede også butikken i Østerågade tidligere. Arkivfoto: Simon Stensgaard Pedersen
Frellsen åbner i gamle lokaler: Gode tilbud og gratis kaffe hele dagen
Tidligere på måneden gjorde Frellsen klar til flytning med et oprydningsudsalg.
Nu er dagen så kommet for gensynet med lokalerne i Algade, hvor Frellsen tidligere har langet softice, flødeboller og andre søde sager over disken.
Og det skal fejres, mener indehaverne af butikken.
Således er der hele dagen i dag - fredag 17. januar - gratis kaffe eller varm kakao til alle. Derudover får de første 50 betalende kunder en lækker goodiebag.
Dertil lover Frellsen, at der kommer til at være en masse gode tilbud i selve butikken - blandt andet på flødeboller, softice, stænger og slikposer.
Dørene åbner kl. 10, og med så gode åbningstilbud skal du formentlig være ude i god tid for at få fingrene i de lækre fristelser.