Den nye skatepark åbner med et brag - og her er datoen
Tilbage i august kunne Aalborg Kommune løfte sløret for planerne om at etablere en ny skatepark ved navn Lunden Skatepark i Karolinelund.
Der har tidligere ligget en skatepark i samme område, men denne blev nedlagt i forbindelse med genåbningen af Østerå.
Men nu skal skaterne ikke længere vente, for den 9. oktober åbner den nye Lunden Skatepark, og alle er inviteret til indvielsen.
Mellem klokken 17 og 19 vil der blandt andet være musik, sessions, street art og live-paint med Boes.
Vi har tidligere skrevet om, at man under planerne til Lunden Skatepark har involveret dem, der forhåbentlig vil bruge parken.
Blandt andet har ungdomskulturhuset Blok X, som er en del af UngAalborg, søgt om midler til at opføre skateparken, samt har de været en del af designprocessen.
Skateparken bliver derfor Aalborgs nye spot indenfor skatemiljøet, når Lunden Skatepark åbner den 9. oktober.