Billede beskrivelse

Ny skatepark er blevet støttet med næsten en halv million

En ny skatebane, Lunden Skatepark, er netop blevet støttet med et stort beløb

01. oktober 2023 kl. 12.52
Opdateret 02. oktober 2023 kl. 09.23

Siden Karolinelund blev lukket ned for at blive fornyet, har nogle i skatemiljøet savnet den gamle skaterbane, som ellers var midt i byen.

Men nu har Nordea Fonden offentliggjort deres donationer fra Kulturhuspuljen, og her er der gode nyheder til alle skatere i Aalborg.

415.000 kroner bliver doneret til projektet Lunden Skatepark fra Nordea Fonden.

- Projektet opfører en skatebane i forbindelse med ungdomskulturhuset Blok X. Denne skatebane skal facilitere aktiviteter i form af skateskoler, workshops og events med formålet om at skabe fællesskaber på tværs af køn, alder og etnicitet, skriver Nordea Fonden. 

- Ved det endelige design af skatearealet ønskes en høj grad af brugerinddragelse, da det ligeledes er disse brugere, der har efterspurgt flere skatearealer.

Netop her midt i byen skal Lunden Skatebane i fremtiden danne rammen om den årlige begivenhed 'Aalborg Street Festival' samt mindre konkurrencer og begivenheder, der udspringer af kulturhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste