Loppesupermarked er gået konkurs i Nørresundby
TakeNow er nu gået konkurs med tre butikker i Nordjylland og har ikke flere tilbage her
NØRRESUNDBY: En af Danmarks største "loppe-supermarkeder" er nu forsvundet fuldstændigt fra Nordjylland.
15. december 2021 blev TakeNow Nørresundby erklæret konkurs, blot to år efter, at den slog dørene op i det gamle Løvvang Centret. Kæden har også haft butikker i Hjørring (lukkede i 2020 efter seks måneder) og i Aalborg (konkurs i 2019 efter to år). Kæden har nu ikke længere nogle butikker i Nordjylland, men har stadig seks butikker i Midt- og Østjylland. Den nærmeste ligger nu i Viborg.
TakeNow er en kæde, der udlejer standpladser i butikkerne, hvor private eller erhvervsdrivende udstiller sine varer. Det betaler de et fast beløb per måned. Dertil kommer en kommission for hvert salg.
I forbindelse med TakeNow Nørresundbys konkurs har alle de cirka 150 standlejere fået udbetalt deres fulde tilgodehavende og har fået alle deres ting udleveret.
Læs mere på nordjyske.dk om, hvorfor TakeNow lukkede og hvornår og hvor indehaveren satser på at vende tilbage til Nordjylland