Billede beskrivelse

Kunstig intelligens åbner nye døre for bekæmpelse af brystkræft

04. april 2024 kl. 12.00

Kunstig intelligens har evnen til hurtigt at analysere røntgenbilleder af brystkræft, hvilket kan frigive en af de to radiologer, der normalt har vurderet billederne, til andre centrale opgaver.

Det skriver Aalborg Universitetshospital på Facebook.

– De ressourcer kan vi nu i stedet bruge til at sikre en øget kapacitet til klinisk mammografi – det vil sige videreudredning af de svære tilfælde, hvor patienten skal gennem flere forskellige undersøgelser, siger Peter Buss Lasborg, der er leder af Radiologisk Afdeling.

Se også
Aalborg Universitetshospital beholder sølvmedalje

Røntgenbillederne bliver kategoriseret som enten høj og lav risiko. I de sager, der betegnes som høj risiko, fortsætter to speciallæger med at foretage vurderingen.

I tilfælde af lav risikosager foretages vurderingen af en enkelt speciallæge i samarbejde med kunstig intelligens.

– Den kunstige intelligens er hurtigere til at vurdere røntgenbillederne af kvinderne med lav risiko. Det har den afsmittende effekt, at det også går hurtigere for de patienter med højere risiko, der skal indkaldes til yderligere undersøgelse, fordi der nu er flere ressourcer hos mammaradiologerne, siger Peter Buss Lasborg.

Noget af den opnåede tidsbesparelse går dog tabt igen, da systemet også identificerer et antal falsk positive resultater.

Se også
Aalborg Universitetshospital høster endnu en titel

– Den kunstige intelligens ’går med livrem og seler’ så at sige. Den kommer ud med nogle falske positive svar, hvor der ikke er tale om kræft, men fx mikroforkalkninger.

Han fortsætter:

– Og de fund skal en radiolog så bruge tid på at forholde sig til og afkræfte. Men det er jo også noget af det, der gør, at vi er trygge ved løsningen. Fordi vi ved, at der ikke er patienter, der falder negativt igennem.

Se også
Har fået nyt look: Lækkert hospitalsmiljø i Aalborg

Siden efteråret 2023 er teknologien blevet brugt i Region Nordjylland, hvor den forventes at analysere cirka 32.000 billeder fra brystkræftscreeninger årligt i regionen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste